Miniteater og tegneworkshop for børn
- Tid
- 11:00 - 12:00
- Pris
-
Billet: 25 DKK
- Sted
-
Jyllinge Bibliotek
Bygaden 19,
4040 Jyllinge
Vi skal gennem den mørke skov, ned i den hjemsøgte krypt og hele vejen til vampyrens dystre slot. En pige fra den nærliggende landsby er i fare – og kun I kan hjælpe med at redde hende! I denne interaktive oplæsning fra Thomas’ nyeste vælgebog er det jer, der er med til at forme fortællingen.
Efter oplæsningen inviterer Thomas til en kreativ tegneworkshop, hvor deltagerne kan skabe deres helt egen helt – eller måske et skrækindjagende monster. Med inspiration og vejledning fra forfatteren får fantasien frit spil.
For børn fra 4 år og deres voksne.
Praktisk om Jyllinge Bibliotek:
Læs om vores adgangsforhold på Jyllinge Bibliotek
Om forfatter og tegner Thomas Knappe:
Thomas Knappe (f. 1987) er uddannet tegneserieskaber fra Seriehögskolan i Malmø. Han debuterede i 2014 med den grafiske roman Troldmændene fra Vestmannaeyjar, der vandt Pingprisen for bedste debut. Thomas har siden bl.a. tegnet den grafiske roman Drømme i tynd luft samt illustreret flere børnebøger. Hvordan vil du jage et monster? er hans debut som børnebogsforfatter.
Thomas Knappe har skrevet 3 ”Vælg-selv” billedbøger for børn. Og det er den 4. bog, som bliver præsenteret på Jyllinge Bibliotek. ”Vælg-selv-bøger” er rollespil for de mindste på den bedste analoge måde.
Han har skrevet: Hvordan vil du jage et Monster?, Hvordan vil du redde Kongeriget? Og Hvordan vil du finde Skatten?