Lytteklubben Jazz: Crossover
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14,
4000 Roskilde
Bibliotek
Roskilde BibliotekIgennem de sidste 4 år i Lytteklubben har vi udforsket, hvordan jazz er kommet til udtryk på tværs af tid og geografiske områder. Bortset fra en enkelt lytteklub i foråret 2025 om jazz og hiphop, har vi dog ikke dykket videre ned i, hvordan jazzen er blevet tænkt sammen med andre genrer. Nu er tiden kommet.
Denne jazzlytteklub er dedikeret til jazzens crossover-møder med andre genrer, hvor den samlende ramme er eksempler på crossover, hvor tydelige jazzelementer stadig er intakte. Her tænkes bl.a. på elementer som improvisation, hvor musikerne kan reagere på hinanden i nuet, jazzens rytmer og rytmiske fleksibilitet, samt de mere komplekse harmonier og akkorder, som også har kendetegnet de mange strømninger og bevægelser indenfor jazztraditionen.
I løbet af aftenen skal vi bl.a. lytte til David Bowies sidste album Blackstar, som blev til med et hold prominente jazzmusikere fra New York, samt rapperen Kendrick Lamars samarbejde med LA-musikerkollektivet West Coast Get Down.
Aftenens værter: Nikolaj Kuno, der har bidraget til flere jazzlytteklubber tidligere samt Andres Wulff Vissing Christensen.
Lytteklubben Jazz: Et jazzet fællesskab
Roskilde Bibliotekernes jazzlytteklub er der hvor musikentusiaster mødes for at dyrke en fælles passion for jazz sammen. Det er (næsten) altid den første onsdag i måneden.
Du behøver ikke have musikalske forudsætninger eller viden om jazz for at deltage, du skal blot have lyst til at lytte sammen med andre og snakke om musikoplevelsen - det er superhyggeligt.
Praktisk om Roskilde Bibliotek:
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Hørehandicappede er velkomne til at medbringe egne hjælpemidler.
Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek