Roskildes skønlitterære aktivister inviterer til Guidet Fælleslæsning på INSP, hvor alle er velkomne.

Guidet fælleslæsning
I forbindelsen med Madklubben & INSP Holiday afholdes der tre guidede fælleslæsninger i maj og juni. Kom og vær med!
Dato
Tid
16:00 - 17:30
Sted
Folkerummet på INSP!
Adresse

Slagteristræde 9
4000 Roskilde
Danmark

Den guidede fælleslæsning foregår i et fortroligt rum, hvor du kan dele, hvad du vil. I rummet kan du dele det, du har lyst til, være med til at læse højt eller bare sidde og lytte.

Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Her snakker vi om det, som falder os ind, og det kræver ingen forberedelse eller særlig kendskab til litteratur på forhånd for at være med.

Her møder du bare op, som du er, hvor vi mødes med litteraturen som omdrejningspunkt.

Hvem er vi?

De skønlitterære aktivister er en lille gruppe af unge, der arbejder for at skabe skønlitterære fællesskaber og samfundsforandring gennem litteratur. Vi er resultatet af et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne og Læseforeningen.

Hvornår og hvor?

📚 Vi mødes tre onsdage på INSP!, først i ”Folkerummet”, hvorefter vi går op i lokalet ”Udsigten” alle gange fra kl. 16-17.30. Bagefter vil der være mulighed for at deltage i Madklubben.
Onsdag 7. maj, kl. 16-17:30
Onsdag 21. maj, 16-17:30
Onsdag 11. juni, 16-17:30

Vi sørger for snacks, kaffe og hygge – du skal bare komme og være med!

ALLE er velkomne, og du behøver ikke deltage hver gang. Kom og bliv præsenteret for en anden måde at læse bøger på, end du kender fra skolebænken, og få en pause fra hverdagen.

Spørgsmål?

Skriv til rikhro@roskilde.dk eller ring på 23718672 ❤


Vi glæder os til at læse sammen med dig!