
- Dato
- Tid
- 12:00 - 13:00
- Sted
- Bibliotekshaven
- Bibliotek
- Roskilde Bibliotek
- Adresse
-
Dronning Margrethes Vej
14
4000 Roskilde
Danmark
Hvordan ville Bibliotekshaven lyde, hvis den var musik? Dét giver lydkunstner Robin Oosterbaan fra det lokale musikkollektiv HVADCRU os et bud på. I en blanding af reallyde og musiske kompositioner skaber han et lydunivers, du kan læne dig tilbage i – måske over en frokost, en kop kaffe eller et glas vin.
Her kan du enten drømme dig langt væk i musikken, eller vippe lidt med imens du snakker over frokosten. God fornøjelse.
Om Robin Oosterbaan
Robin er lydkunstner og producer. Gennem en kombination af real-lyde og elektroniske kompositioner skaber han lydrum, der afspejler virkelig steder og stemninger, som bl.a. Bibliotekshaven til litteraturfestivallen. Robin Oosterbaan er desuden en del af det lokale kunstner- og musikkollektiv HVADCRU, som koordinerer events og skaber musik og kunst – og samarbejder med INSP om at hjælpe andre musikere og kunstnere med at nå et publikum.
Dette arrangement er en del af Roskilde Litteraturfestival 2025. Festivalen er for alle, den er gratis, og den finder sted lørdag d. 24. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn.
I år er temaet tilflugtssteder. For når verden er præget af krige, kriser, kaos og klimaforandringer og føles svær, søger vi tilflugt. På festivalen vil du derfor opleve, hvordan ”tilflugtssteder” er fortolket på forskellige måder i programmet. Drøm dig fx væk i musikalske oplevelser, fordyb dig i kreative og horisontudvidende workshops, eller forsvind ind i litteraturen sammen med inspirerende forfattere. Find hele programmet her.
Tilgængelighed
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek