Pop-up Morgensang på Stændertorvet

To personer synger fra Højskolesangbogen
Sanne Aabjerg Kristiansen
Start dagen med sang, fællesskab og demokrati midt i Roskildes hjerte!
Dato
Tid
08:30 - 09:30
I samarbejde med
Roskilde Synger
Adresse

Stændertorvet, Algade 1
4000 Roskilde
Danmark

I anledning af demokratifestivalen Stænderforsamlingen: Ordet er Frit og det summende Sommerliv på Stændertorvet rykker Roskilde Bibliotek og Roskilde Synger deres månedlige morgensang udenfor til en stemningsfuld omgang pop-up morgensang torsdag den 14. august kl. 8.30–9.30.

Vi synger sange, der handler om demokrati, frihed og fællesskab, både nye og velkendte toner, som vi kan løfte i kor. Du behøver hverken at være sanger eller kende sangene på forhånd, bare du har lyst til at være med. 

Fællessang er en helt særlig del af den danske kulturarv – en demokratisk udtryksform, hvor vi både bruger vores stemme og øver os i at lytte til hinanden. I fællesskabet omkring sangen bliver vi mindet om, at demokrati ikke kun lever i taler og valg, men også i hverdagens små handlinger, som at synge sammen på et torv en torsdag morgen.

Så tag en kollega under armen, kom forbi på vej til arbejde – eller begynd feriedagen med meningsfuld morgensang under åben himmel. Alle er velkomne, og det er gratis at være med.