Krydsord - litteratur på tværs

30.09.21
Lyt til bibliotekets nye litterære podcast

I Roskilde Bibliotekernes litterære podcast Krydsord - litteratur på tværs sætter vi fokus på litteraturen og de mange koblinger, der er mellem bøgernes verden og den omkringliggende verden. Vi taler om litteraturen i musikken, og om musikken i litteraturen. Vi taler om bogen, der var ugleset, og om forfatteren, der var kontrær, eller ikke ville sættes i bås. Vi taler om bøger, der inspirerede film, og om film, der inspirerede forfattere.

I første sæson dykker vi ned i den biografiske fiktion, når vi sammen med en række litterære gæster taler om exofiktion.

Krydsord udkommer den sidste torsdag i hver måned. Du kan abonnere på Krydsord i din foretrukne podcastapp eller lytte med nedenfor. 

Podcasten er produceret af Jan M. Johansen, Gustav Flyvbjerg Maindal og Ulla Hoberg Lyhne. Jingle: Neogrotesque af Tortue Super Sonic.

Exofiktion i den litterære verden


I den nyere litterære strømning exofiktion tager forfatterne os med på en iscenesættelse eller genskabning af historiske personers liv. 
Autofiktionen og de biografiske romaner er ikke noget nyt, men exofiktionen adskiller sig med dens eksperimenteren med sprog og litterære greb. I exofiktion ser man forfattere bevæge sig længere ud over de researchbare grænser og skabe en litterær forståelse ud fra enten få eller flere kilder, og det adskiller sig fra den klassiske biografiske litteratur. 


Exofiktion indskriver sig også i en samfundsstrømning, hvor der åbnes for oversete eller glemte figurer inden for videnskab og kunst. Eva Tinds anmelderroste roman "Kvinden der samlede verden" udforsker således den danske forsker Marie Hammers liv og Jesper Wung-Sungs "Kvinde set fra ryggen" skaber et portræt af Vilhelm Hammershøis hustru, Ida Hammershøi. 

Materialer