Peter Seeberg 100 år, en litterær biografi
I år ville forfatteren Peter Seeberg være fyldt 100 år. Vi markerer jubilæet med fire inspirerende nedslag i et forfatterskab, der rørte godt rundt i det indre livs boblende gryde.
Af Ulla Hoberg Lyhne

Seebergs satte ofte ord på de tomme og absurde sider af menneskelivet - men også dets muligheder - i muntre og jordnære antrit gik hans tekster i dialog med tilværelsen og dens store spørgsmål.
De eksistentielle kvababbelser er forankret i hverdagslivet, ofte i en underspillet tone, hvor sanserne og den direkte adgang til verden, underminerer tænkningens strandslotte.
Ud over sit virke som forfatter, var Seeberg museumsinspektør på Viborg Stiftsmuseum i over 30, hvilket smitter af på hans tekster, der bevæger sig på tværs af flere århundreder, og med en bred interesse for lokalhistorie, arkæologi og mundtlig fortællekunst. I hans tekster oplever tit mennesker, forankrede, men også bundne til den historiske tid de lever i. Seeberg er både højpandet og jordnær og kan klart anbefales hvis du ønsker noget, der taler til både hjertet og til tanken.
Fugls Føde (1957) – eksistensens tomrum
Den ordrige og bombastiske forfatter Tom har store ambitioner. Han synes dog ikke rigtigt at kunne skrive noget, og er helt tom for idéer. Men da den sære rigmand Higgs tilbyder ham 10.000 kr. hvis bare Tom kan skrive én enkelt sætning, der er virkelig for ham (altså for Tom), lægger han sig i selen for at bryde igennem til virkeligheden. Fugls føde er en grumt eksistentiel bog, der skildrer et menneske i opløsning, og romanes filosofiske tanker er stærkt præget af bl.a. Nietzsche og Sartre. Denne lille roman er en moderne dansk klassiker, og det er et godt sted at starte, hvis man er lidt til den filosofiske side.
Dinosaurusens sene eftermiddag (1978) – mod nye genrer
Indtil nu har Seeberg bevæget sig på romanen og novellens mere velkendte grund, men med Dinosaurens sene eftermiddag kaster han sig ud i leg med genrer og former, der indvarsler noget nyt i dansk litteratur. Bogen rummer blandt andet testamenter, lister, og en optegnelse over faldne franske soldater under 1. verdenskrig. Teksterne er fiktive, men virker pseudo-dokumentariske. Dette kan forstås med begrebet ready-made, hvor mere dokumentariske og ’virkelige’ tekstgenrer optræder i skønlitteraturen. Seeberg rykker herved hegnspælene for hvad der kan rummes i skønlitteraturen. Og det kommer der mange finurlige og gode tekster ud af. Denne bog og lignende fra Seebergs hånd har inspireret nyere forfattere som Peter Adolphsen og Viggo Bjerring.
En lille musebog (1989) – verden set fra et musehul
I denne fortælling møder vi musen Piv, i modsætning til dens brødre ønsker den mere af tilværelsen end hvad livet under menneskenes gulvbrædder kan tilbyde. Med nysgerrighed og virketrang drager hun derfor ud for at overtage verden, i første omgang ved at gnave sig vej op til husets stueplan. Valget af et noget overraskende perspektiv at se og sanse verden fra, er typisk for Seeberg. En musebog, skal desuden passe til en mus, og derfor udkom bogen oprindeligt i et meget lille format. Det er finurlige valg som dette, der giver denne konceptuelle bog filosofisk blik på musenes store, lille verden. Bogen rummer selvfølgelig også en liste over faste museordsprog, hvori man for eksempel kan læse ”Ofte finder Musen hul, om end stuen er fuld af katte.”
Halvdelen af natten (1997) – Seebergs sidste udgivelse
Halvdelen af natten blev Seebergs sidste udgivelse. Den rummer noveller, fortællinger, skitser, strøtanker og iagttagelser. Teksterne kredser om døden og alderdommen, og så selvfølgelige det evindelige brydetag med eksistensen, der ses i det meste fra Seebergs hånd. Ligesom i resten af hans forfatterskab ses evnen til at rumme de enorme ting i en enkelt, og hverdagslig stil. Med dette punktum sluttede et forfatterskab, der nåede vidt omkring. Peter Seeberg døde i 1999, og blev begravet på Rømø Kirkegaard. På hans gravsten kan læses:
Jeg ønsker vel blot
at være én af dem
der kommer ud af skovbrynet
og bag markerne
ser byen og fjorden
og hører stemmer tale