Thomas Bach fra bandet Ganger anbefaler bøger

Hvad læser eller lytter du til lige nu?
Jeg har som regel gang i tre til fire bøger samtidigt, og forsøger at læse en kombination af klassisk litteratur, noget samtidigt og noget faglitteratur (som regel research orienteret).

Lige nu læser jeg Marguerite Duras' "Elskeren". Det tog nogle bøger og langsom læsning, før hendes forfatterskab åbnede sig op for mig, men jeg er blevet vild med det nu. Hendes psykologiske selvportrætter er kringlede og poetiske, man skal ligesom lade sig rulle med på hendes tankestrøm, men samtidigt sørge for at læse det langsomt og gentagende. Det er smukt og mørkt.

Jeg læser også langsomt og med en stigende følelse af klaustrofobi Solvej Balle: "Om Udregning Af Rumfang". Det er et trip. Og jeg er kun i gang med første bind! Jeg ved, hun har et stort og snørklet forfatterskab bag sig, som jeg også med tiden vil glæde mig til at dykke længere ned i.

Desuden læser jeg med stor entusiasme Kristian Leth: "Verdens Vigtigste Bog". Det er lang tid siden jeg har noteret og understreget og snasket hver side så godt og grundigt til med kommentarer, analyser og refleksioner. Det er fremragende formidling af den mystiske, verdensomspændende religion, kristendommen.

Hvad vil du anbefale andre at læse?
For enhver spirende forfatter, vil jeg anbefale at springe over vores danske kanon, og hoppe direkte ud i den norske: Hamsun, Espedal, Knausgaard, Tiller og Fosse. I den rækkefølge. Der er noget mere eksplosivt, knugende, men samtidigt åbent, meget humoristisk og naturorienteret over vores norske naboer, som jeg ræsonnerer stærkt med. Start med "Pan" af Hamsun, verdens bedste bog, den kan læses mere end ti gange, uden at den taber sin poetiske tyngde.

Hvad betyder biblioteket for dig?
Biblioteket betyder alt for mig. Vi havde et lille bibliotek i Hanstholm Centeret og det var der, jeg fik min uddannelse. Min mor arbejdede på grillbaren i centeret og min stedfar sad på værtshusene. Så jeg kunne gå i en fast rute i centeret efter skole: lidt at spise på grillen, en sodavand på værtshuset, og så ind og læse, indtil sent på eftermiddagen. Jeg bliver stadig overstrømmet af barnlig glæde, når jeg træder ind på et bibliotek. Alle mulighederne! Man kan rejse til de fjerneste lande og ind i selvets labyrinter, blive underholdt, udfordret og finde gys, glæde, og romance - på bare få hundrede kvadratmeter! Det er da vidunderligt. Uden bibliotekerne havde jeg aldrig haft en chance for den selvuddannelse, der har gjort mig til forfatter.

Sonny i din roman ”Bunker” er en outsider, men han lader til at finde styrke i den position. Var der outsidere i musikken eller bøgerne, du kunne spejle dig i, da du voksede op? 
Jeg spejlede mig i de store eventyr, i bøgerne, i de ensomme helte, der måtte grueligt meget igennem, før de vendte hjem til den store modtagelse og fejring. Det er jo verdens ældste historie, og selvfølgelig også en smule kedelig, men den virker på en ung, forvirret drengesjæl, om det så var i tegneserierne eller ungdomsromanerne eller i den musik, der tiltrak mig. Når jeg fx lyttede til hiphop, var det utvivlsomt fordi, at ingen andre hørte det. Og at de, hiphopperne, var så weird og virkede både nørdede omkring sproget, men også virkelig modige, aggressive, som nogle der turde at stå fast på, at den subkultur, den niche de dyrkede, var det bedste. Det har jeg taget med mig i mit kunstneriske virke, hvor jeg altid forsøger at skabe noget, der stritter imod det, der forventes inden for den genre, jeg arbejder i - om det så er i musik eller litteratur. Jeg tiltrækkes af det modsatte af, hvad der er populært. Jeg er skabt kontrært på den måde.