Er det kedeligt at læse?
I den store PISA-undersøgelse fremgår det, at 15-årige er blevet dårligere til at læse. Men hvad er op og ned i debatten, og hvor finder vi løsningen?
Af Joachim Elkjær Hansen
I den store PISA-undersøgelse fremgår det, at 15-årige er blevet dårligere til at læse. Mellem hver tredje og fjerde er lavt præsterende. Eksperter peger på årsager såsom højt forbrug af sociale medier, corona-pandemien og et skifte fra lyst- til pligtlæsning.
Resultatet er uhyggeligt. Det udtrykker en tendens, hvor man i jagten på information løber hurtigere og hurtigere, mens fordybelse, læring og viden tabes på gulvet. Man kan ikke bebrejde unge. Læsning skal læres; det kræver koncentration, og koncentration tager tid. Men hvis vi lader tiden gå for stærkt, så mister vi den.
Nedenfor finder du bøger om digital dannelse, læselyst og bare bøger du ikke har lyst til at lægge fra dig.