IT-vejledning

Dit intelligente hjem

Tid
15:00 - 17:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
Mødelokale GRØN
Roskilde Computerstue inviterer til temamøde

Du har måske hørt om det såkaldte ‘intelligente hjem’ eller på engelsk ‘smart home’ eller ‘Internet-of-things’ – men bruger det ikke selv, måske fordi du ikke kan se nytten eller har behovet.

På dette temamøde beskriver og demonstrerer vi nogle af de muligheder du har for at  gøre dit hjem mere smart uden at det behøver at være hverken grimt, svært eller dyrt.

Vi viser hvordan du let og diskret installerer videoovervågning af boligens rum, styrer lys, varme, blomstervanding, kæledyrsfodring og en masse andet. Alt sammen via en app på din smartphone. 

Er du ofte væk hjemmefra i flere dage eller uger og/eller er du nervøs for indbrud, har kæledyr der skal holdes øje med og måske fodres, når du ikke selv kan være der, så kan et intelligent hjem være værd at sigte efter.

Temamødet fokuserer på de mest almindelige og lettilgængelige løsninger, hvor du kan købe de nødvendige og brugsklare dele i dit lokale byggemarked eller på nettet.

Temamødet er gratis men kræver tilmelding
Undervisere: Bo Filt Jensen & Lars Stenberg, Roskilde Computerstue

 

OBS!
Computerstuen rådgiver også gerne den smart-home-interesserede efterfølgende.

 

Praktisk om Roskilde Bibliotek

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Hørehandicappede er velkomne til at medbringe egne hjælpemidler.
Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek