Juleværksted med Roskilde Computerstue - lav din egen fotogave

Foto genereret af AI - men det behøver dine heldigvis ikke at være ;)
Roskilde Computerstue inviterer til digital julehygge på Roskilde Bibliotek
Dato
Tid
14:00 - 16:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Mødelokale GRØN
Bibliotek
Roskilde Bibliotek
I samarbejde med
Roskilde Computerstue
Adresse

Dronning Margrethes Vej
14
4000 Roskilde
Danmark

Har du planer om at lave en fotobog med dine favoritfotos, en væg- eller bordfotokalender, et flot krus eller lignende, f.eks. til julegave – men er ikke helt sikker på hvordan du griber det an?

Så er denne julestue din chance for at finde ud af det.  Vi hjælper dig igennem hele processen fra ide til færdigt produkt. Hvis du ønsker det, hjælper vi dig også med at bestille/betale din kreation til levering i god tid inden juleaften.

Da det kan tage lidt tid at skabe en god og velgennemtænkt fotogave, tilbyder vi et opfølgningsmøde, mandag den 8. december klokken 15-17, samme sted. Her kan vi hjælpe dig med finpudsning og færdiggørelse, hvis du ikke nåede det hele første gang.

Til julestuen vil vi benytte en af de to populære danske internet fotoservices,  http://www.fotosjov.dk eller http://www.cewe.dk . Har du selv et specifikt ønske om at benytte en anden service, hjælper vi dig gerne i forhold til den også. 

Det eneste du behøver er derfor at møde op med en idé til hvilke af dine fotos, på din egen medbragte bærbare PC, tablet eller smartphone, du godt kunne tænke dig skulle indgå i din fotogave. 
Vil du gerne lave en kalender, så overvej også  hvilke mærkedage du gerne vil have vist i kalenderen.

Sammen gennemgår vi nogle af de mest oplagte muligheder i den valgte fotoservice og sørger for at alle ender med et resultat der kan bruges. Biblioteket byder på en kop kaffe og en julesmåkage imens.

Du bestemmer selvfølgelig selv om du ønsker at bestille/købe det endelige produkt eller om du blot vil bruge julestuen til at lære dig processen. Måske til senere brug.

Det er gratis at deltage i julestuen, men billet kræves, da der er begrænsede pladser. 

Dagens undervisere er Kristian Larsen, Poul Nielsen og Lars Stenberg, Roskilde Computerstue
 

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek