Børneteater: ’Ivalus første sang’
- Tid
- 11:00 - 11:45
- Pris
-
Billet: 25 DKK
- Sted
-
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14,
4000 Roskilde
Bibliotek
Roskilde BibliotekGlæd dig til at opleve den anmelderroste børneteaterforestilling ’Ivalus første sang’, når teateret De Røde Heste gæster Roskilde Bibliotek.
Historien kommer fra Grønland og er inspireret af polarforsker og forfatter Knud Rasmussen.
Det er historien om en lille heltinde, som på forunderlig vis digter sin allerførste sang - og derved redder hele sin familie. Den handler om mod, og om, hvordan tingene nogle gange kommer af sig selv, når man har allermest brug for dem.
Og så handler den om at gøre dét, man IKKE må - når det er allermest nødvendigt.
For børn fra 6 år og deres voksne.
Til september fejrer Roskilde 60 år som venskabsby med den grønlandske by Nanortalik. Det markeres naturligvis også på biblioteket.
Praktisk om Roskilde Bibliotek:
Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek
Vi skal sidde sammen på bænke og sælskind inde i en iglo. Teatret har angivet en aldersgruppe for forestillingen. Den alder er det vigtigt at følge.
For mange børn er det første gang, de er i teatret, og det kan godt virke overvældende. Sid meget gerne sammen med dit barn, så I kan få en god, tryg og hyggelig oplevelse, og har I brug for en pause, er det helt i orden, at I lister ud af salen og kommer tilbage senere
Om Teater De Røde Heste
Teatret De Røde Heste blev startet af Claus Mandøe i 1990. Teatret er oprettet med særligt fokus på fortællingen som del af teatrets grundvæsen – et valg, der har vist sig i teatrets repertoire gennem årene. Siden starten i 1990 har teatret rejst over hele verden. Vi har spillet på Sydneyoperaen i Australien og på de mindste filialbiblioteker i Danmark. Vi har optrådt i Japan, i USA og Canada, ligesom vi har spillet i det meste af Europa. Og så har vi spillet rigtigt mange forestillinger overalt i Danmark.
De Røde Heste optræder overalt, hvor man kan samle et publikum.
Citat fra anmeldelse i Teateravisen d. 18.5.2018
”Der er fortællere med det, de kan, og så er der skuespillere, der fortæller. Det sidste er teater, og skulle man være i tvivl, så er soloforestillingen 'Ivalus første sang' et formidabelt flot eksempel.
Teatret De Røde Heste har snart eksisteret i 30 år, og selv om formen er kendt, er der ikke antydning af rutine eller slitage i Claus Mandøes nye forestilling og hans egen medvirken. Med suverænt overblik og forrygende dramatiske energi tryllebinder han publikum og suger opmærksomheden til sig i en eventyrlig - og eventyrlig smuk - historie.
Den handler om en grønlandsk pige Ivalu og hendes første sang, og hvordan og hvorfor sangen blev til. Det er en spændende og underholdende beretning fuld af farverig grønlandsk mytologi, trommespil og elementær spænding. Men det er også en forestilling, der giver anledning til vigtige overvejelser…”