Line Beck Rasmussen
Hobby og krea

Krea-aften med craft-psykologi og vikleprøver

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 25 DKK
Sted
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14,
4000 Roskilde
Oplev de sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og bliv klogere på, hvordan håndens arbejde kan give ro i hovedet og gøre os bedre til fordybelse.

Line Beck Rasmussen, certificeret i craft-psykologi, introducerer den gavnlige virkning, håndarbejde og håndværk har på vores sundhed og trivsel, herunder vores evne til fordybelse. 

Gennem aftenen laver vi både egne og fælles vikleprøver og afprøver dermed teorierne i praksis. En vikleprøve er et lille billede bygget op af garntråde, der vikles om en plade. Det kan både være et kreativt værktøj til at se, hvordan farver spiller sammen til fx et strikkeprojekt, men kan også være et værk i sig selv, hvor processen er lige så vigtig som det færdige resultat.

Aftenens program

19.00: Velkomst og introduktion til vikleprøver

19.30 – 20.30: Foredrag ved Line Beck Rasmussen om craft-psykologi 

20.30 – 21.00: Spørgsmål, mens vi laver vikleprøverne færdige.

Du bedes medbringe:

En saks

Garnrester til fællespuljen

Det vil være muligt at købe vin og vand undervejs. 

Praktisk om Roskilde Bibliotek:

Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek