KulturSalonen - #1 Lydmor, Thomas Boberg & Emil Bjerrum-Bohr

KulturSalonen i Cosmos sætter fokus på mødet mellem litteratur, musik, videnskab og publikum.
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Adresse

Søndergade 11
4130 Viby Sjælland
Danmark

KulturSalonen i Cosmos sætter fokus på mødet mellem litteratur, musik, videnskab og publikum. Første udgave kredser om temaet Cosmos – det uendelige, det ukendte og vores trang til at drømme os væk.

Denne aften kan du opleve:

• LITTERATUR: Thomas Boberg
Digter og forfatter Thomas Boberg, som tidligere har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, læser op fra sin nyeste roman 'Insula' og fortæller om at drømme om et andet og rolig liv for både børn og voksne langt væk fra storbyen.

• VIDENSKAB: Emil Bjerrum-Bohr
Fysiker Emil Bjerrum-Bohr, lektor ved Niels Bohr Instituttet i teoretisk partikelfysik og kosmologi, holder et tankevækkende oplæg om sorte huller og vores plads i universet. Han vil gøre os klogere på Cosmos, og hvad der egentlig sker, når to sorte huller kolliderer.

• MUSIK: LYDMOR 
Den anmelderroste sangerinde Lydmor alias Jenny Rossander optræder med en intim og stemningsfuld koncert i et særligt akustisk format. Her optræder hun alene ved klaveret med nøje udvalgte sange i et minimalistisk setup, hvor hendes karakteristiske vokal får plads til at folde sig ud. Stærke ballader og mere afdæmpede numre viser Lydmors sange i et nyt lys – det enkle format åbner for en helt særlig forbindelse mellem kunstner og publikum.

Café Cosmos har denne aften åbnet, så du blandt andet kan købe øl, vin og vand samt andet, der hører til en hyggelig aften i Cosmos.

Den kommende række af KulturSaloner arrangeres i samarbejde mellem KulturCosmos og Roskilde Bibliotekerne og er støttet af Udviklingspuljen af Alletiders Musikby Roskilde.
 

Billetpris: 75,-

Om Kultursalonen:
KulturSalonen sætter fokus på mødet – mellem genrer, mellem kunst og mellem publikum. Første udgave kredser om temaet Cosmos – det uendelige, det ukendte og vores trang til at drømme os væk. 

Læs mere her om aftenens gæster i Kultursalonen

Icon Description

Om Thomas Boberg:
Thomas Boberg, f. 1960, debuterede med digtsamlingen HVÆSENDE PÅ MIT ØJEKAST i 1984 og har siden udgivet flere digtsamlinger, herunder HESTEÆDERNE - TRILOGIEN, 2015, og MEXICOCITYDIGTE, 2017. Han har desuden udgivet en roman, en samling vandrehistorier og en serie af fire rejsemindebøger, SØLVTRÅDEN, 1996, AMERICAS, 1999, INVITATION TIL AT REJSE, 2003 og I DEN NÆSTE BY, 2012.

Thomas Boberg har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange og har modtaget bl.a. Otto Gelsted-prisen, Morten Nielsen-legatet, Drachmann-legatet, Johannes Ewalds hæderslegat og Det Danske Akademis Store Pris.

Om Emil Bjerrum-Bohr:
N. Emil J. Bjerrum-Bohr er fysiker ved Niels Bohr Institutet i København, hvor han forsker i Universets grundlæggende kræfter og partikler. Han arbejder især med teorier inden for kvantefysik og forsøger at forstå, hvordan tyngdekraften opfører sig på det allermindste niveau. I øjeblikket undersøger han teoretisk, hvordan kollisioner mellem sorte huller udsender tyngdebølger – krusninger i rum og tid, som vi nu kan måle eksperimentelt. Håbet er, at disse signaler, kombineret med teoretisk viden, kan give ny indsigt i, hvordan man kan forene kvantefysik og tyngdekraft – et spørgsmål, som fysikere verden over har forsøgt at besvare i årtier.

Om Lydmor:
Lydmor, alias Jenny Rossander, er her i et helt særligt akustisk koncertformat. Publikum inviteres indenfor til en stemningsfuld aften med nøje udvalgte sange — fremført på klaver — i et minimalistisk og hjerteåbnende setup. Intimiteten står i centrum, hvor Lydmors karakteristiske vokal får lov til at udfolde sig i råt og tæt samspil med musikken.

I denne ramme deler Lydmor også personlige historier — om både kreative udfordringer, rejseoplevelser (bl.a. fra Shanghai) og livet bag scenens neonstruktur. Det giver koncerten et dybt autentisk præg, og mange anmeldere har tidligere rost den ærlige fortælling og det nære nærvær, som står uden de store elektroniske produktioner.

Det bliver en aften, hvor stærke ballader og mere afdæmpede numre viser Lydmors sange i et nyt lys – det enkle format åbner for en helt særlig forbindelse mellem kunstner og publikum.

Støttet af Udviklingspuljen af Alletiders Musikby Roskilde.

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek