Workshop: Digt og tegn et monster
- Tid
- 11:00 - 11:45
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Jyllinge Bibliotek
Bygaden 19
4040 Jyllinge
Bibliotek
Jyllinge BibliotekDet bliver monstersjovt til denne workshop på Jyllinge Bibliotek, hvor forfatter Mads Brynnum fortæller om monstre og læser rim fra ”Når en drage drager ud”, ”Nede i koboldens kælder” og den spritnye ”Ukendte monstre”. Imens illustrerer tegner Mads Johansen og laver lyntegninger af triste trolde, bukseløse varulve og andre væsener fra bøgerne.
Men vigtigst af alt skal børnene selv digte et spritnyt monster. De skal finde ud af, hvordan det ser ud, hvad det vil, og ikke mindst hvad det frygter. Og så skal de hjælpe med at gøre historien om monsteret til et rim, imens det bliver vækket til live som tegning. Præcis på samme måde som alle monstrene i ”Ukendte monstre” er blevet til.
Den nye bog, Ukendte monstre, handler om 16 bizarre skabninger der alle er lavet i samarbejde med børn fra hele landet. To af dem - den nuttede tandsnapper og Fiskefjæs - er lavet sammen med børn fra Jyllinge i 2023.
For børn fra 6-10 år og deres voksne.
Efter workshoppen er det muligt at købe den nye bog.
Om:
Forfatter-Mads har skrevet bøger om farlige monstre, onde guder, forvirrede flodheste og en 14-årig monsterjæger. Han designer desuden brætspil og optræder som standup-komiker. Hans yndlingsmonster er en zombie.
Tegner-Mads er uddannet animator fra The Animation Workshop i Viborg. Han illustrerer børnebøger og spil og elsker at tegne monstre og andet eventyrligt. Hans yndlingsmonster er en uglebjørn.
Praktisk:
Vi skal sidde på stole med blødt sæde og uden armlæn og lytte til rim og se på livetegning.