Installation for børn: Mulles pølsevogn
- Tid
- 10:00 - 16:00
- Sted
-
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde - Biblioteksrummet
Mulles Pølsevogn er en legescenografi, hvor børnene kan slippe kreativiteten løs og finde på fantasifulde rollelege. Pølsevognen er en lille visuel ramme, en legeplads, hvor børnene selv bliver hovedpersonerne i et oplevelsesunivers. Hvordan historien fortælles, opstår spontant via kulisser, rekvisitter og kostumer.
I tilknytning til Mulles Pølsevogn er der et lille pølsemager-værksted. Værkstedets tegnede figurer kan børnene sætte fantasifuldt sammen til nye sjove pølsepersonligheder.
Alt er håndbygget, håndmalet og håndtegnet, hvilket understøtter den hyggelige farverige retrostemning.
LauKrogh-Sandell står bag designet og ideen til Mulles Pølsevogn. LauKrogh-Sandell er et tværfagligt samarbejde mellem billedkunstner Maria Lau Krogh og arkitekt Hasse Sandell. Det er et samarbejde, der har udmundet sig i mange forskelligartede projekter lige fra kunstneriske udsmykninger og installationer til workshops, skulpturer og børneteateropsætninger.
Dette arrangement er en del af 𝐑𝐨𝐬𝐤𝐢𝐥𝐝𝐞 𝐋𝐢𝐭𝐭𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝟐𝟎𝟐𝟔. Festivalen er gratis, og løber af stablen lørdag d. 30. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn, Algade 31. Læs mere om programmet her: https://www.roskildebib.dk/litteraturfestival
Praktisk om Roskilde Bibliotek
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek