Signe Lilja i samtale med Ida Rud om koreansk popkultur
- Tid
- 15:00 - 15:45
- Sted
-
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde - Musikscenen
Koreansk popkultur fylder mere og mere i unges liv, medievaner og fællesskaber – men hvad er det egentlig, der gør K-pop, K-drama og fandom så populært?
De spørgsmål dykker vi ned i til Roskilde Litteraturfestival, hvor journalist Ida Rud interviewer Signe Lilja om K-pop, fandom og den koreanske litteratur- og kulturscene. Signe Lilja giver et energifyldt og underholdende indblik i, hvordan Korea på få år har udviklet sig til et globalt kulturkraftcenter, som unge (og deres forældre) følger tæt.
Samtalen kommer blandt andet til at handle om, hvordan K-pop ikke bare er musik, men et fænomen med passionerede fans, kreative fællesskaber og sociale universer, hvor fanfiction, fanart og samlerkultur blomstrer. Vi undersøger også, hvordan fandom kan inspirere til kreativitet og identitetsdannelse, og hvorfor K-dramaer rammer så bredt, og hvordan de har ændret, hvad unge forventer af streaming og storytelling.
Arrangementet er for både fans og nybegyndere, og for dig, der er fascineret eller bare ønsker at blive klogere på koreansk popkultur.
Samtalen styres af journalist og kulturkritiker Ida Rud, som til dagligt er journalist på programmet “Troldspejlet”
Signe Lilja er cand.mag. i moderne kulturformidling og en af Danmarks førende eksperter i K-pop og koreansk popkultur. Hun har boet og studeret i Seoul, arbejder professionelt med formidling af koreansk popkultur og medvirker jævnligt på P1 og Go’ Morgen Danmark som ekspert i den koreanske bølge.
Dette arrangement er en del af 𝐑𝐨𝐬𝐤𝐢𝐥𝐝𝐞 𝐋𝐢𝐭𝐭𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝟐𝟎𝟐𝟔. Festivalen er gratis, og løber af stablen lørdag d. 30. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn, Algade 31. Læs mere om programmet her: https://www.roskildebib.dk/litteraturfestival
Praktisk om Roskilde Bibliotek
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek