Foto: Cecilia Samson
Litteratur

Deniz Kiy i samtale om ’Blokkene’

Tid
14:15 - 15:00
Sted
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
Udsigten
Oplev Deniz Kiy i en samtale om sin første roman ’Blokkene’ – og om, hvorfor stemmerne i bogen er vigtige at lytte til.

Træd ind i Blokkene; et boligområde fyldt med hverdagens dramaer. Her møder vi mennesker, der drømmer, frygter og lever mellem slidte vægge. Mennesker, som måske lever hver deres uafhængige liv, men alligevel er sammenvævet i hinandens fortællinger. For ude på græsplænen mellem blokkene blafrer et rødt stearinlys og minder beboerne om de spøgelser, de hver især forsøger at lægge til ro. 

Blokkene er en magisk socialrealistisk roman om modstand, kærlighed og menneskelig omsorg. Om de flygtige fællesskaber der forbinder os. I en samtale med Deniz Kiy undersøger vi til Roskilde Litteraturfestival, hvordan litteraturen kan give stemme til forskellige mennesker, og hvorfor netop stemmerne i denne bog er vigtige at lytte til. 
 

Deniz Kiy er prisvindende forfatter, underviser og foredragsholder og lige nu aktuel med romanen ’Blokkene’, der er nomineret til DR Romanprisen 2026.
Hans produktion omfatter prosa, poesi, hybridformer, oplæsning, undervisning og samtaleformer med fokus på hjem, identitet, klasse og minoritetsfortællinger. Deniz Kyi debuterede på Gyldendal i 2021 med den anmelderroste ’Blå Øje (Türkü)’ , der indbragte ham Poesiens Pris for årets bedste digtsamling. 
Deniz Kyi arbejder også med undervisning og tilrettelæggelse i kreativ skrivning (bl.a. på Den Danske Filmskole og Forfatterskolen) og har flere års erfaring med at undervise unge og voksne.
 

Dette arrangement er en del af 𝐑𝐨𝐬𝐤𝐢𝐥𝐝𝐞𝐋𝐢𝐭𝐭𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥𝟐𝟎𝟐𝟔. Festivalen er gratis, og løber af stablen lørdag d. 30. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn, Algade 31. Læs mere om programmet her: https://www.roskildebib.dk/litteraturfestival
 

Praktisk om Roskilde Bibliotek

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek