Børn

Fælleslæsning for børn: ”De står i kø”

Tid
13:00 - 13:30
Sted
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
Oasen udenfor
Vær med til en hyggelig fælleslæsning for de mindste, når vi til Roskilde Litteraturfestival skal læse den underholdende og filosofiske børnebog ”De står i kø”.

Bibliotekaren læser højt, og I kan kigge med i bogen, hvis I vil. 

Vi skal læse Per Dybvigs bog ”De står i kø”. Bogen handler om Kvist, der opdager en lang kø og tænker. ”Hvad laver de alle sammen i den lange, lange række? Det ser sjovt ud”. Kvist vil gerne være med i legen, men hvordan kan det lade sig gøre?

Vi holder pauser og taler om det, vi ser og oplever i historien. Måske vækker historien en undren eller nogle spørgsmål. Efter en pause genoptager vi læsningen, og på den måde veksler vi mellem højtlæsning og refleksion. 

Fælleslæsningen varer ca. 30 min. 
For børn fra 4 år og deres voksne. 
 

Om guidet fælleslæsning

Guidet fælleslæsning har til formål at skabe fællesskab og læseglæde hos børnene. Det er en uddannet læseguide, som står for fælleslæsningen.


Per Dybvig er norsk forfatter og illustrator. ”De står i kø” er en sprudlende og opfindsom bog med vildt flotte illustrationer, der viser os et væld af unikke dyrepersonligheder, som rummer stof til mange, mange læsninger. En underholdende og filosofisk billedbog om det universelle koncept at stå i kø og vente, til det bliver ens tur. Selv om det i dette tilfælde er lidt svært at forstå meningen med al den venten. 
 

Dette arrangement er en del af 𝐑𝐨𝐬𝐤𝐢𝐥𝐝𝐞 𝐋𝐢𝐭𝐭𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝟐𝟎𝟐𝟔. Festivalen er gratis, og løber af stablen lørdag d. 30. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn, Algade 31. Læs mere om programmet her: https://www.roskildebib.dk/litteraturfestival
 

Praktisk om Roskilde Bibliotek

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek