KARUSEL – ny nordisk jazz i Bibliotekshaven
- Tid
- 14:00 - 15:00
- Sted
-
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde - Bibliotekshaven
KARUSEL er en jazzkvartet der består af fire unge musikere fra Roskilde, som deler samme passion for moderne og nytænkende jazz.
Med elementer fra den lyriske skandinaviske musiktradition og den ekspressive jazz er KARUSEL ikke bange for at udfordre rammerne for, hvordan en jazzkvartet kan lyde.
I gruppens egne kompositioner forenes stærke melodier med et minimalistisk lydunivers, der appellerer til indlevelse og eftertænksomhed i musikken.
KARUSEL er:
Otto Schreiner Elberling (bas), Carlo Nilsson (klaver), Daniel Hougaard-Jakobsen (trommer) og Alma Johanne Harpelund Sørensen (saxofon/vokal/tværfløjte). Tre af bandets medlemmer blev studenter fra Roskilde Gymnasium sidste år.
Dette arrangement er en del af 𝐑𝐨𝐬𝐤𝐢𝐥𝐝𝐞𝐋𝐢𝐭𝐭𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥𝟐𝟎𝟐𝟔. Festivalen er gratis, og løber af stablen lørdag d. 30. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn, Algade 31. Læs mere om programmet her