Børn

Det lille turnéteater viser Peter Plys

Tid
11:00 - 11:40
Pris
Billet: 25 DKK
Sted
Jyllinge Bibliotek
Bygaden 19,
4040 Jyllinge
Børn og voksne kan glæde sig til et teaterstykke fyldt med sjov og hjertevarme øjeblikke, når Det lille turnéteater lægger vejen forbi Jyllinge Bibliotek.

Tag med på en magisk rejse ind i Hundredemeterskoven, hvor Peter Plys og hans venner oplever spændende eventyr og lærer om venskabets sande værdi.

Forestillingen tager udgangspunkt i A.A. Milnes populære historie om Peter Plys, den elskelige bjørn med den store kærlighed til honning, samt sine venner Grisling, Æsel, Ninka og alle de andre. 

For børn fra 3 år og deres voksne.

Praktisk om Jyllinge Bibliotek:

Læs om vores adgangsforhold på Jyllinge Bibliotek

Vi skal sidde på puder og stole. Teatret har angivet en aldersgruppe for forestillingen. Den alder er det vigtigt at følge.

For mange børn er det første gang, de er i teatret, og det kan godt virke overvældende. Sid meget gerne sammen med dit barn, så I kan få en god, tryg og hyggelig oplevelse, og har I brug for en pause, er det helt i orden, at I lister ud af salen og kommer tilbage senere. 

Om teatret:

Det lille Turnéteater skaber scenekunst for alle børn - også dem der er blevet voksne.

Det lille Turnéteater har rødder i det verdensanerkendte, danske børneteater-miljø, hvor børnepublikummet bliver taget seriøst, hvor forestillingerne er i øjenhøjde, og hvor der er god højde på ambitionsniveauet.