Litteratur

Få Amalie Langballes bedste anbefalinger

Forfatteren til romanen "Elskende", der handler om kvinder, krop, magt og begær, fortæller her, hvad hun selv læser.

Af Ann Luther Torp

Foto: Amanda Bødker

Mød Amalie Langballe til Kultursalonen i Cosmos, Viby
D. 12. april afholdes der igen Kultursalon, hvor Amalie Langballe læser op fra sin seneste roman "Elskende", og hvor indiepop duoen Snuggle optræder. 
 

Hvad læser eller lytter du til lige nu? 
Jeg lytter til Anja C. Andersens "En lille bog om universet", når jeg skal sove, fordi jeg for tiden er meget optaget af astronomi, og det hjælper mig med at falde til ro. Og så læser jeg "Sangen om storken og dromedaren" af hollandske Anjet Daanje, fordi jeg skal anmelde den for Weekendavisen. 

Hvilke bøger vil du anbefale andre? 
Jeg vil gerne anbefale "Middlemarch" af George Eliot, der er et portræt af en landsby i England anno 1829. Hun er eminent til at skildre lokalsamfundets hykleri og hierarki på en måde, hvor man alligevel ikke kan lade være med at holde af det talrige persongalleri. Det er klassisk, stor romankunst. 
 
Om Amalie Langballe
Amalie Langballe er forfatter, kritiker og journalist. Hun er forfatter til romanerne "Forsvindingsnumre" og "Elskende" samt interviewbogen "Forsøg udi håb". Hun anmelder teater og litteratur for Weekendavisen og har arbejdet som moderator for blandt andet Louisiana Literature. Amalie Langballe er højaktuel med sin anden roman "Elskende", der har opstået stor omtale og flotte anmeldelser.