Få Lea Fløe Christensens bedste anbefalinger

Hvad læser eller lytter du til lige nu?
Jeg læser "The Sentence" af Louise Erdrich - en roman om en ligrøver, der bliver boghandler, men boghandlen hjemsøges af dens mest irriterende kunde. En sådan handling kan jeg kun købe som læser, fordi bogen er skrevet med et sprogligt og menneskeligt overskud  - og så elsker jeg en god antihelt som hovedperson, og det gør det ikke værre, at antihelten også er ligrøver og læser.
Samtidig læser jeg Morten Münsters "Afdelingen for magisk tænkning", der er kæk og lettilgængelig videnskabsformidling, der bl.a. gør mig klogere på den del af mit arbejdsliv, der handler om forandringsprocesser. 
Og sidst - men mest! - læser jeg Signe Gjessings kosmisk-sexede nye digtsamling "Bryllupsnat", som jeg både er underholdt og imponeret af. Teksterne er SÅ korte, men helt utroligt svimlende sære og smukke. Jeg ville dumpe, hvis jeg kom til eksamen i den, for jeg forstår den ikke, men elsker den bare. Læser den, mens jeg hører harpespil. Alt andet burde forbydes. 

Hvilke 3 ældre bogtitler synes du fortjener fornyet opmærksomhed?
Haha! Jeg er tidligere i mit arbejdsliv blevet kaldet “de brune bøgers bibliotekar” fordi jeg har en stor forkærlighed for “kælderbøgerne”. Der findes så utrolig mange bøger, der ikke er dugfriske, men som føles dugfriske! Jeg har derfor valgt tre, der kan tale til en af de mange læsere, jeg møder for tiden, som har lyst til at læse noget, der er rart men ikke light, varmt men ikke sukkersødt. Noget om mennesker, vi kan holde af og holde med, mens vi sætter nutidens virkelighed på pause. 

Astrid Lindgrens “Samuel August fra Sevedstorp og Hanna i Hult” har måske ikke den mest mundrette titel, men er Lindgrens frit flydende erindringstekster om sin familie, naturen, læsning, kærlighed. Ikke mindst er jeg meget glad for teksten 'Har bogen en fremtid?', som jeg citerer i min bog om læsesmag & læseliv: 
“Har bogen en fremtid, spørger man med jævne mellemrum. Ja, sådan kan man spørge. Men hvorfor ikke lige så godt: Har brødet en fremtid? Og rosen og børnesangen og majregnen, hvordan er det lige med dem, har de en fremtid? Det ene spørgsmål er lige så meningsløst som det andet.” Jeg tilslutter mig Lindgren: Bogen har en fremtid. Selvom dens nekrolog skrives ganske ofte.

Fredrik Sjöbergs bøger bliver jeg ved med at hive frem fra arkiverne: Både fordi jeg elsker dem højt, og fordi de rammer rigtig mange læsesmage. Den svenske biolog er en sand historiefortæller; han fletter let og elegant biografier af excentriske glasperlesamlere, rosineksperter, fyrretræsmalere sammen med egen liv, naturformidling og en god portion livsvisdom med glimt i øjet. Bøgerne lever et hengemt liv mellem biografier af kendisser og konger på bibliotekshylderne, men det er ikke let for lånerne at vide, at de under “Eisen, Gustaf” finder en varm, tankevækkende og underholdende læseoplevelse, for hvem f… er ham der Eisen? Jamen han er jo Rosinkongen!

“Fortæl mig en historie, Silver. 
Hvad for en historie? 
Historien om, hvad der så skete. 
Det kommer an på…
På hvad? 
På, hvordan jeg fortæller den.”
Jeanette Wintersons roman "Fyrpasseren" er som at sidde på en varm pub på en vindblæst skotsk kyst og få fortalt historier af den lokale fyrpasser. Det er en bog fuld af fantasi, 'found family' og fortryllende historier fra de syv have og endnu flere havne. Romanen om det forældreløse barn, der vokser op hos den knuselskelige fyrpasser Pew, kan minde om Annette Bjergfeldts "Mr Saitos rejsebiograf", der også er en varm og hvirvlende bog med strong sense of lille samfund ved det store hav. 

Hvad betyder biblioteket for dig?
Det betyder tilgængelighed, inspiration, livsfylde. Både for mig og mine børn. Og så betyder det demokrati, jeg ELSKER, at bibliotekerne indkøber og formidler til alle læsesmage og læsebehov. I en tid, hvor koncentrationsevnen er udfordret, hvor folk “dobbeltskærmer” og finder længere tekst svær er det ekstra vigtigt, at bibliotekspersonalet hjælper udømmende til læseoplevelser der fænger. Og det gør de heldigvis rigtig godt, synes jeg, men desværre er det ikke alle voksne lånere, der ved, at personalet er uddannet til at matche mennesker og bøger. Men det er de - og de elsker at gøre det.