Bibliotekets podcast tæller ned til Roskilde Litteraturfestival 2026
Lyt med i 3 afsnit, når bibliotekarerne Jan og Ulla taler om nogle af de forfattere, der gæster festivalen i 2026.
Af Amanda Østergaard Egebo
I 9. sæson af Krydsord kaster de tre værter- boghandler Daniel Fejerskov og bibliotekarerne Ulla Hoberg Lyhne og Jan M. Johansen - sig over programmet for årets litteraturfestival i Roskilde.
Episode 1: Anders Søgaard og ’Pakkeliste til fremtiden - ti ting du får brug for i en verden med kunstig intelligens’
Vi taler, godt hjulpet på vej af AI-ekspert Anders Søgaards pakkelister, om, hvordan vi kan forberede os på en fremtid med AI'er allevegne.
Episode 2: Lone Theils og ’Hemmeligheden’
Værterne dykker ned i makkerskaber, krimier og Lone Theils' hyggekrimi, der med scene i en lille vestjysk fiskerby lader to handlekraftige romankarakterer møde hinanden.
Episode 3: Niels Krause Kjær og ’Ude for uden’
Vi tager med prisvindende Niels Krause Kjærs nyeste under armen på landet og taler om en tid, der ikke længere er, genreskifter, og historien fortalt som skønlitteratur.
Podcasten kan lyttes på siden Spreaker (se link nedenfor), i din favorit podcast-app eller på Ereolen.