Udrykningsteater: Skøre Strømere
- Tid
- 13:00 - 14:30
- Sted
-
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
Til Roskilde Litteraturfestival kan du møde nogle ikke helt så almindelige politibetjente. Skøre Strømere hedder de, og de strammer op på lov og orden, når de patruljerer på biblioteket og holder øje med, at publikum ikke springer over i køen.
Skøre Strømere skyr ingen midler, når det gælder landets sikkerhed – så forkælede børn, utilstrækkelige voksne og andre kø-kriminelle kan bare vente sig i dette pop-up udrykningsgadeteater, der bevæger sig rundt på biblioteket.
Dansk Rakkerpak & Faster Cool, der er et egnsteater i Næstved Kommune, står bag Skøre Strømere. Gennem årene har Dansk Rakkerpak udviklet en komisk, fysisk nonverbal spillestil, hvor publikum uanset alder, intellekt, sprog og nationalitet kan mødes og le og græde af de samme ting. Teatret har sideløbende med sine aktiviteter i Næstved en omfattende turnévirksomhed i ind- og udland.
Dette arrangement er en del af 𝐑𝐨𝐬𝐤𝐢𝐥𝐝𝐞 𝐋𝐢𝐭𝐭𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝟐𝟎𝟐𝟔. Festivalen er gratis, og løber af stablen lørdag d. 30. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn, Algade 31. Læs mere om programmet her: https://www.roskildebib.dk/litteraturfestival
Praktisk om Roskilde Bibliotek
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek