Grafik:Joachim Elkjær Hansen
Debat og foredrag

Bliv klogere på digitale alternativer

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
Scenen
Findes der et (digitalt) liv udenfor Microsoft, Apple, Google, Amazon...?

Til denne "Bliv Klogere På" har vi inviteret Lars Stenberg til en snak om mulighederne for og erfaringerne med at skifte amerikanske tech-giganters it-produkter ud med open source og/eller europæiske alternativer.

Lars Stenberg er "open source fan" og har mange års erfaring med brugen af alternativerne selv. Han giver på den baggrund et praktisk indblik i de muligheder vi som almindelige borgere og IT forbrugere har, for at mindske afhængigheden af tech-giganter som Microsoft, Google, Apple m.fl.  

Dagens oplæg tager os blandt andet igennem:

  • Hvordan du erstatter Microsoft Windows på din computer og hvad med Android/iOS på din mobil?
  • Hvordan du udskifter Apples, Googles og Microsofts 
    browsere og kontorpakker
  • Hvordan du  skifter Googles, Microsofts og OpenAIs kunstige

     intelligens ud med noget andet. 

Det er altid dig der bestemmer hvad du vil bruge, men det er godt at kende til alternativerne og de muligheder og begrænsninger et skifte vil betyde.

Efter oplægget er der god plads til både spørgsmål og fælles samtale.
 

Lars Stenberg er uddannet fra DTU og opfatter sig selv som IT-aktivist og er desuden formand for Roskilde Computerstue.

Arrangementets emne er inspireret af initiativet "Danmark Skifter", der kulminerer den 20. marts. Læs mere og deltag i konkurrencen på Danmarks Skifters hjemmeside.
 

Bliv klogere på...

...er en arrangementsrække med fokus på viden og forskning, og afholdes i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab, RUC, Vikingeskibsmuseet, ROMU, DTU, Det Kgl. Bibliotek m.fl.

Praktisk om Roskilde Bibliotek

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Hørehandicappede er velkomne til at medbringe egne hjælpemidler.
Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek