Foto: Sofie Amalie Klougart
Debat og foredrag

Forfattersamtale: Kampen for frihed – verden 25 år efter 9/11

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14,
4000 Roskilde
Scenen
Mød chefredaktør og bogaktuelle Martin Krasnik til en samtale om kampen for frihed og arven efter 11. september.

Hvad mener vi, når vi siger, at vi skal kæmpe for friheden? Hvilken frihed? Og hvis frihed? 
Den 11. september 2001 blev Martin Krasnik voksen - to gange. Hans verdensbillede styrtede i grus sammen med tvillingetårnene i New York. Og han fik sit første barn. Her 25 år efter har han skrevet et personligt essay - Den skinnende by – om frihed i det 21. århundrede, for at forstå hvilken frihed det er vi forsvarer i en verden med krige, terror og magtkampe. I sit essay undersøger Martin Krasnik, hvordan forestillingen om frihed er blevet udfordret fra slipstrømmen af terrorens chokbølger og krigene i Mellemøsten og Ukraine til det indre pres på det liberale demokrati i USA og Europa. Det er hans påstand, at modstanden mod frihed findes overalt, også i os selv. 

Mød ham på Roskilde Bibliotek den 11. september til en samtale om bogen og verden efter 11. sept. 2001 - set med hans øjne. 

Der vil være mulighed for spørgsmål og fælles dialog om emnet. Bogen vil efterfølgende kunne reserveres på biblioteket eller købes. 

Martin Krasnik (f. 1971) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en lang karriere som journalist bag sig. Han har arbejdet som korrespondent og journalist på Weekendavisen og blev siden en fast del af DR2’s Deadline, hvor han i årevis interviewede toppolitikere og meningsdannere. I dag er han chefredaktør på Weekendavisen, hvor han fortsat præger den offentlige debat. Krasnik er forfatter til en række bøger og er i 2026 aktuel med det personlige essay: Den skinnende by – om frihed i det 21. århundrede. 

Praktisk om Roskilde Bibliotek:

Læs om adgangsforhold på Roskilde Bibliotek