Tags
Viden-
-
- 14:00 - 21:00
-
- Salen
- Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
- Bibliotek
- Roskilde Bibliotek
- I samarbejde med
- Grønt Omstillingsforbund Roskilde
Hvordan sikrer vi sunde fjorde, rent grundvand, flere levesteder for vilde dyr og planter, og mere natur i vores landskaber? Og hvordan kan du som borger være med til at gøre en forskel?
Det kan du blive klogere på, når vi sammen med Grønt Omstillingsforbund Roskilde inviterer til temadag om Den Grønne Trepart på Roskilde Bibliotek.
Den grønne trepart skal sætte gang i en omfattende forandring af vores natur og landbrug. På denne temadag får du konkret viden om, hvad aftalen betyder for dit lokalområde.
Du møder lokale foreninger og fællesskaber, der arbejder med beskyttelse af Roskilde- og Isefjorden, mere natur og biodiversitet, renere grundvand, skovrejsning og meget mere. Du får konkret viden fra eksperter om treparten, vandmiljø, grundvand, biodiversitet og sammenhængende natur.
Du kan komme og gå i løbet af dagen, som det passer dig.
Dagen byder på:
Birgit S. Hansen, respræsentant for KL’s grøn trepart, giver et overblik over den samlede status for den grønne trepart for hele landet
Karen Timmermann, professor i kystøkologi og medlem af Biodiversitetsrådet, giver baggrunden for den grønne trepart med særligt fokus på biodiversitet og fjordenes tilstand
Forvaltere fra Roskilde Kommune, Jannik Egelund og Søren Laursen, fortæller om omlægningsplanerne for kommunerne omkring Roskilde- og Isefjord.
Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker fortæller om behovet for beskyttelse af vores grundvand i relation til den grønne trepart
Danmarks Naturfredningsforening giver oplæg om behovet for større sammenhængende naturområder og mulighederne for det i treparten, herunder for Roskilde- og Isefjord-området
Lokale foreninger præsenterer deres projekter og fortæller om, hvordan man kan skabe forandring.
Hele dagen er der stande, hvor du kan møde foreninger og fællesskaber, der arbejder aktivt med natur, vandmiljø, biodiversitet i lokalområdet samt læring, kunst og kultur. Her kan du stille spørgsmål og få inspiration til, hvad du selv kan gøre.
Fællesspisning
Vi dækker op og serverer en lækker grøn middag med vegetarlasagne, salater og brød. Der vil være vand, men du er velkommen til selv at medbringe øl og vin.
Middagen koster 60 kroner
Køb spisebillet her: Fællesmiddag på temadag d. 5. februar - Grønt Omstillingsforbund
Musisk talk
Jens Skou Olsen, jazzmusiker og underviser på Roskilde Festivalhøjskole, leverer aftenens kulturelle indslag med en musisk talk om forholdet mellem menneske og natur med overraskelser fra istiden
Se mere hos Grønt Omstillings Forbund Roskilde : Temadag om den grønne trepart i Roskilde- og Isefjord | Natur, vand og landskaber - Grønt Omstillingsforbund
Praktisk om Roskilde Bibliotek
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek