Med økser og ord – det gamle norden i litteraturen

Billet: Gratis
Kom med vikingerne på togt; lær om deres verden og læs mere om dem selv.
Dato
Tid
17:00 - 18:30
Sted
Scenen
Adresse
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
Billet: Gratis
Bibliotek
Roskilde Bibliotek

Der er næsten ingen, der som de gamle nordboere – eller vikingerne, som vi gerne kalder dem – har sat deres aftryk på verden. Ikke nok med, at de ”opdagede Amerika”, så handlede de også med pelse, slaver og meget andet fra Dublin til Bagdad. De bosatte sig langs de store floder i Ukraine og Rusland, erobrede det meste af England og var normannernes forfædre. De var med andre ord driftige, om end ikke altid særligt rare folk.

Det er måske også derfor, at de er så populære? Ikke kun skrives der helt utrolige mængder faglitteratur om vores hærdebrede, øksesvingende forfædre, men der skrives også et hav af spændende historiske (og knap så historiske) romaner om dem.

Alt det giver bibliotekar Jan M. Johansen et indblik i gennem, først et oplæg om vikingernes verden og dernæst en præsentation af en række af de spændende bøger der er skrevet om de gamle nordboere. 
Med andre ord, masser af inspiration til læsning og til eftertanke.


Praktisk om Roskilde Bibliotek

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Hørehandicappede er velkomne til at medbringe egne hjælpemidler.
Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek