Thomas Bach i samtale med Ida Rud
- Tid
- 13:15 - 14:00
- Sted
-
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde - Udsigten
Thomas Bach er kendt som forsanger i bandet Ganger. I 2025 debuterede han som forfatter med romanen ”Bunker”, der er en fortælling om maskulinitet, vold og sammenhold i 1990’ernes Hanstholm.
Til Roskilde Litteraturfestival kan du opleve Thomas Bach i en samtale med journalist Ida Rud. Samtalen vil tage afsæt i bogen, men vil også komme bag mennesket Thomas, der deler personlige fortællinger og refleksioner.
Thomas Bach trækker også på sin opvækst, når han skriver sangtekster til bandet Ganger og i sin dokumentarfilm ”Kærestebreve fra Thy”, som vises før festivalen den 30. april på Roskilde Bibliotek (link til arrangementet). Hvordan adskiller skriveprocessen sig, når man skal skrive en bog, et filmmanuskript og en sangtekst?
Hele samtalen styres af journalist og kulturkritiker Ida Rud, som til dagligt er journalist på programmet “Troldspejlet”. Hun har selv i sit virke taget personlige erfaringer med ind i det offentlige rum, og samtalen vil også komme omkring styrke og risikoen ved dette.
Undervejs vil Thomas Bach læse højt fra ”Bunker”.
Lige efter samtalen vil det være muligt at købe bogen og få den signeret.
Thomas Bach Skaarup er forsanger, primær sangskriver og frontmand i det anmelderroste artpop-band Ganger. ”Bunker” er hans debutroman. Thomas Bach står også bag dokumentarfilmen "Kærestebreve fra Thy", hvor han gennemgår sin afdøde fars breve fra 1980'erne. Brevene er oprindeligt skrevet af hans forældre, Anita og Thomas, og filmen er instrueret af Tammes Bernstein.
Dette arrangement er en del af 𝐑𝐨𝐬𝐤𝐢𝐥𝐝𝐞 𝐋𝐢𝐭𝐭𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝟐𝟎𝟐𝟔. Festivalen er gratis, og løber af stablen lørdag d. 30. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn, Algade 31. Læs mere om programmet her: https://www.roskildebib.dk/litteraturfestival
Praktisk om Roskilde Bibliotek
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek