POPskolen: Lana Del Rey og litteraturen

Billet: 25 DKK
Den amerikanske sanger og skuespiller Lana Del Reys tekster er fyldt med referencer til litteraturens helt store romaner og forfattere.
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Salen
Adresse
Dronning Margrethes Vej 14 4000 Roskilde
Billet: 25 DKK
Bibliotek
Roskilde Bibliotek

I dette foredrag åbner vi bogsiderne i hendes stemningsfulde verden af sepiatonede længsler og Hollywood-sadcore. Bliv klogere på de litterære referencer, som hun bringer i spil, og som man kan gå på opdagelse i og inspireres til nye læseoplevelser af; fra store klassikere som Glasklokken og Lolita til 1950’ernes rebelske beatpoesi.

Vær med til at bladre i Lanas bogreol, lytte til nogle af hendes bedste numre og udforske litteraturens aftryk i hendes drømmesmukke musik.

Aftenens lærer i POPskolen er forfatter og bibliotekar Anya Mathilde Poulsen. Hun står bag bogen ”Vilde kvinder, mørke toner” om køn og musik.

Praktisk om Roskilde Bibliotek

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Hørehandicappede er velkomne til at medbringe egne hjælpemidler.
Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek