Mød den ”Den vandrende strikker” Kasper Thomsen til Strik i Cosmos

Med strik som udgangspunkt kommer vi tættere på den historie, vi troede, at vi kendte.
Dato
Tid
15:00 - 16:30
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Peder Syv Salen
Adresse

Søndergade 11
4130 Viby Sjælland
Danmark

Strikning blandt både mænd og kvinder findes mange steder i Europa, og som et grænseland mellem noget maskulint og feminint. Kasper vil give en masse spændende, sjove og måske overraskende fortællinger fra en tid, hvor ledige hænder var dovne hænder.  

Foredraget tager jer med på en spændende rejse gennem strikkens kulturhistorie – fra Danmark til de mest overraskende steder i Europa. Kasper udforsker, hvordan strikning har formet traditioner og identiteter, og hvordan historien ikke altid er, som vi tror. Kasper dykker ned i strikningens rødder og vender den gængse fortælling på hovedet. Det strikkede tøj, med sine teknikker, udtryk og funktion, bliver også en del af den fortælling om alt det, vi måske kan tage os ved lære af, og hvad strik som kulturarv betyder for os i dag.

Strik i Cosmos er en årlig strikkedag arrangeret i samarbejde med Roskilde Bibliotekerne og KulturCosmos, der byder på workshops, boder med garn og udstyr, foredrag og fællesstrik. 
Se hele dagens program her

 

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold i Cosmos