Haraldas Plads

I november 2025 blev den røde snor klippet til en ganske særlig ny plads i Roskilde by - nemlig Haraldas Plads opkaldt efter Roskildes første centralbibliotekar Haralda Poulsen, der arbejdede på Roskilde Bibliotek fra 1921 til sin død i 1945.

Pladsen er en del af Kulturstrøget, der starter ved Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek og slutter ved Roskilde Domkirke. 
Ud over en masse nysgerrige borgere, var Biblioteks- og Borgerservicechef Christian Lauersen samt borgmester Tomas Breddam, der begge to holdt taler. Borgmesteren fik desuden æren af, sammen med formand for Plan- og Teknikudvalget Claus Larsen, at klippe den røde snor.

 Læs et uddrag af Christian Lauersens tale her:

Haralda var en kvinde der gik imod strømmen og brød normer og rammer for, hvad en kvinde kunne opnå i samfundet.
Haralda var en ildsjæl, der brændte for alle menneskers mulighed, for at møde oplysning, dannelse og gode oplevelser igennem bogen og biblioteket.
Haralda var en bibliotekar, der har sat et markant og blivende aftryk, på et af landets bedste biblioteksvæsner.
Haralda var en Roskilde borger, der hele sit liv, arbejdede passioneret og stenhårdt, for at gøre Roskilde til et bedre sted at bo og leve.

Haralda blev født i Roskilde i 1883. Hun kom som kun den anden kvinde ind på Roskilde Katedralskole, kom som en af de få kvinder ind på Københavns Universitet, uddannede sig til cand. mag. og arbejdede i en årrække som underviser på kostskoler og gymnasier. Men så i 1919, på en ferie i Wales, fik hun forvildet sig med til et biblioteksmøde og blev grebet af biblioteksånden – tanken om, at det gode samfund er et læsende samfund og at bibliotekets opgave er, at gøre bogen tilgængelig for så mange som muligt. Haralda tog hjem, sagde sit gode faste job op og søgte ind på Statens Biblioteksskole. Hendes familie var forfærdede, de troede hun var blevet vanvittigt, det var uhørt for sin tid, at en enlig kvinde sagde et fast job op for at begynde at studere noget nyt – uhørt, at forfølge en drøm, kan man sige. Men Haralda stod fast, levede 2 år på vand og makaroni og uddannede sig til bibliotekar.

I 1921 blev hun ansat på sin fødebys bibliotek hvor hun til sin død i 1945, arbejdede visionært, modigt og utrætteligt, med at forme Roskildes biblioteksvæsen.

”De, der aldrig har savnet en bog, skal lære at ønske den” sagde Haralda om bibliotekets opgave.

  En stor tak skal lyde til Roskilde Kommune, Historisk Samfund for Roskilde Amt, arkitektfirmaet Marianne Levinsen og Optimus Anlæg A/S.