Klart en klassiker #4: Niels Klims underjordiske rejse
Vi anbefaler en dansk klassiker. Kan du også anbefale en? Vi indsamler forslag til "De 100 bedste bøger"
Af Biblioteket
Holberg er den første til at kaste sig ud i romangenren i dansk litteratur. Ganske vist på latin først og med engelske og franske forbilleder, men ikke desto mindre var det noget helt nyt for danske læsere i 1741. Man er ikke helt enige om det skal kaldes en utopi, rejseroman, science fiction eller satire, men alt sammen er passer på denne underholdende fortælling der holder et satirisk spejl op foran menneskets tåbeligheder.
Hvordan begynder romanen?
Eftersom det er kommet os for øre at visse skeptiske personer sår tvivl om sandheden af denne beretning, og der derfor i vide kredse verserer ondsindede rygter om udgiveren af den Underjordiske Rejse, har vi besluttet at det vil være fornuftigt - for mens tid er, at imødegå disse rygter - at forsyne denne nye udgave med vidnesbyrd fra nogle af vores landsmænd.
(Forsvarende fortale, Niels Klims underjordiske rejse)
Hvilken klassiker?
Hvem er forfatteren?
"Ludvig Holberg var en central skikkelse i dansk-norsk litteratur i første halvdel af 1700-tallet og bidrog væsentligt til udviklingen af moderne komedie, satire og essayistik i Norden. Han skrev både skønlitteratur, historiske værker og filosofiske tekster, men han er især kendt for sine komedier. Stykker som Erasmus Montanus, Jeppe på Bjerget og Den Stundesløse anvender humor, satire og klare karaktertyper til at belyse sociale hierarkier, menneskelige svagheder og samtidens normer.
Holbergs prosaværker, herunder Niels Klims underjordiske rejse, kombinerer fantastiske fortællinger med kultur- og samfundskritiske perspektiver. Hans stil er præget af oplysningstidens fokus på rationalitet, argumentation og moralske overvejelser, men samtidig med en komisk distance, der gør hans tekster lette at tilgå. Han anvender ofte iscenesættelse og tydelige figurer til at undersøge spørgsmål om magt, dannelse og adfærd.
Holbergs værker læses og opføres fortsat i dag på grund af deres tydelige struktur, sproglige klarhed og tematiske bredde. Hans forfatterskab henvender sig til læsere, der interesserer sig for satire, kulturhistorie og klassiske fortælleformer."
(Kilde: bibliotek.dk)
Links til andre sider om Ludvig Holberg
DR har forsøgt sig med en tv-version af rejseromanen Niels Klims underjordiske rejse: Sæson 1 | Se online her | DRTV
De 100 bedste bøger
Hvad er klart en klassiker for dig? Fortæl hvilke bøger du synes skal med på vores afstemningsliste over de 100 bedste bøger på dansk.