Historien bag: Minutmillionærerne under 1. verdenskrig
De tjente kassen ved at gøre kød på dåse til et eksporteventyr, de frådsede i luksus, kørte ræs i deres nye dyre biler, og festede igennem i flere dage.
Af Vibeke Rafn Dahm
Sådan kender vi nok bedst historien om minutmillionærerne eller gullashbaronerne, som de blev kaldt i folkemunde.
Da første verdenskrig brød ud i 1914, undgik Danmark som neutralt land at blive direkte involveret i krigshandlingerne. Men soldaterne ved fronten skulle have mad, så smarte forretningsfolk, aktiespekulanter og fabrikanter tjente styrtende mange penge ved at sælge billigt kød på dåse til de krigsførende lande. Aktiespekulanter fra alle samfundslag havde kronede dage på børsen, de investerede bl.a i dampskibsselskaber og tjente hurtige penge uden at røre en finger.
I Paul Duedahls nye bog Minutmillionærer fortæller han historien om minutmillionærerne og de mange vilde skæbner i årene efter 1. verdenskrigs udbrud.
Minutmillionærer med dårlig smag
Minutmillionærenes storhedstid var i begyndelsen af 1. verdenskrig. De var de ”nyrige” og forstod at iscenesætte sig selv. De festede igennem på de dyreste hoteller i København. De drønede rundt i luksusbiler, købte store herregårde og palæer, og pralede med deres indkøb af kunst. Den gamle overklasse fandt dem vulgære, og ifølge overklassen forstod minutmillionærerne ikke deres sociale kodeks. Det var dårlig smag at udstille sin rigdom, og man pralede ikke med sine kunstindkøb.
Stormen på Børsen
Overklassen var forarget, og i den modsatte ende af samfundspyramiden var de vrede over den ulighed, der efterhånden var i samfundet. I 1918 stormede arbejdsløse og sympatisører Børsen. De var udstyret med våben og køller og gik til angreb på Børsen, og mange af aktiespekulanterne blev overfaldet af demonstranterne. Det lykkedes politiet at få demonstranterne væk fra Børsen, hvorefter de fortsatte mod Christiansborg og politikerne. I kølvandet på stormen mod Børsen begyndte regeringen at tage hul på arbejdet med reformprogrammer, der skulle fordele goderne i samfundet mere ligeligt.
En ny dagsorden
Minutmillionærerne satte en ny dagsorden for kulturlivet. De gik i byen for at more sig, og det var især revyscenen som de ofte besøgte. Modsat den gamle overklasse som gik i Det kongelige Teater for at se Shakespeare. Minutmillionærene kopierede den gamle overklasse – men de ændrede også på de arvede privilegier som overklassen havde haft. Folk med almindelige sen- navne købte store landejendomme, som førhen kun var forbeholdt overklassen.
Landmandsbankens Krak
Det ender pludseligt for minutmillionærer. Også for Oluf Bigler. Hans historie bliver fortalt som et gennemgående tema i bogen – da han var arketypen på en minutmillionær. Han gik fallit - og flygtede til udlandet. Mange af minutmilionærerne kom en tur i fængslet eller fik bøder. Det skete for Harald Plum, der var medvirkende til at Landmandsbanken krakkede i 1922, fordi Landmandsbanken havde benyttet sig af hans tvivlsomme regnskabsmetoder. Harald Plum fik en bøde på 4.ooo, men startede hurtigt en ny forretning op der eksporterede mejeriprodukter. Der gik dog ikke længe før polititiet undersøgte hans regnskaber igen – og da vidste han hvor det bar hen, kørte han afsted til sit sommerhus og skød sig selv i 1929.
Paul Duedahls bog ”Minutmillionærer” er flot illustreret, med mange billeder af Peter Elfelt. Han var en af Københavns store og berømte fotografer i år 1900.
Direkte link til samlingen. Alle billeder er fri af ophavsret.
Podcast: Et spejl af vor tid
Hør ”Kampen om historien”, når Adam Holm taler med Poul Duedahl, ph.d. og professor i historie og forfatter til bogen 'Minutmillionærer' samt Rikke Rottensten, cand.mag. i dansk og teatervidenskab samt museumsinspektør på STORM.