Forfatterspirernes afgangslæsning
- Tid
- 11:30 - 12:15
- Sted
-
Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde - Skolen for det unødvendige
Er du nysgerrig efter at høre fremtidens forfattere? Måske arbejder du selv med ord, tekst eller kunst og savner inspiration til at søge nye veje ind til dig selv og ud af din tankeverden.
I Skolen for Det Unødvendige kan du møde forfatter Deniz Kiy og en række spirende ordkunstnere fra Roskilde Gymnasiums Forfatterklub og lytte til frugten af mange timers hårdt skrivearbejde.
I skriveværkstedet har forfatter Deniz Kiy vejledt og undervist eleverne i forskellige skriveteknikker. Derudover har redaktører fra forlaget Gutkind kastet deres skarpe blik på teksterne.
Måske vil du opleve højtlæsning, en mini-koncert, kunstperformance eller modtage et lille selvudgivet unikt tidsskrift. Forfatterspirerne har nemlig fået helt frierammer til at holde lige præcis dén afgangslæsning som de selv ønsker.
Om Deniz Kiy
Deniz Kiy er en prisvindende forfatter, underviser og foredragsholder. Han er lige nu aktuel med romanen ’Blokkene’ på Forlaget Gyldendal, en magisk socialrealistisk roman. Romanen er nomineret til DR Romanprisen 2026.
Hans praksis omfatter prosa, poesi, hybridformer, oplæsning, undervisning og samtaleformer med fokus på hjem, identitet, klasse og minoritetsfortællinger.
Han debuterede med den anmelderroste ’Blå Øje (Türkü)’ på Gyldendal i 2021, som modtog Poesiens Pris for årets bedste digtsamling. Kiy har desuden været husdigter hos Politiken og udgivet i en række tidsskrifter.
Han arbejder også med undervisning og tilrettelæggelse i kreativ skrivning (bl.a. på Den Danske Filmskole og Forfatterskolen) og har flere års erfaring med at undervise både unge og voksne.
Dette arrangement er en del af 𝐑𝐨𝐬𝐤𝐢𝐥𝐝𝐞𝐋𝐢𝐭𝐭𝐞𝐫𝐚𝐭𝐮𝐫𝐟𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥𝟐𝟎𝟐𝟔. Festivalen er gratis, og løber af stablen lørdag d. 30. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn, Algade 31. Læs mere om programmet her