-
-
- 11:00 - 11:25
- Søndergade 11
4130 Viby Sjælland
- Bibliotek
- Viby Bibliotek, Cosmos
Mandag fejer de blade, tirsdag vasker de tøj, onsdag dufter de til blomster, torsdag hopper de, fredag saver de brænde, lørdag fanger de fisk, og om søndagen ser de fjernsyn. Men hvad så, hvis der pludselig står et bjerg i baghaven, som Lillemyr får en vældig lyst til at bestige?
Forestillingen om Storemyr og Lillemyr er en almenmenneskelig fortælling om, hvordan kærlighed og længslen efter ens bedste ven kan give modet til at turde langt mere, end man troede.
Fortællingen bygger på bøgerne fortalt af Siri Melchior. Forestillingen indeholder nyskrevet musik og sange af Signe Kærup Dahl.
For børn fra 2-6 år og deres voksne.
Efter forestillingen kan I besøge Cosmos Cafeen eller lave bogmærker til din ven sammen med BilledCosmos i værkstedet.
Praktisk:
Alle skal have en billet.
Teatret har angivet en aldersgruppe for forestillingen. Den alder er det vigtigt at følge, ellers kan vi risikere, at teatret aflyser forestillingen. Spædbørn kan desværre ikke komme med til forestillinger, der ikke passer til deres alder.
For mange børn er det første gang, de er i teatret, og det kan godt virke overvældende. Sid meget gerne sammen med dit barn, så I kan få en god, tryg og hyggelig oplevelse, og har I brug for en pause, er det helt i orden, at I lister ud af salen og kommer tilbage senere.
Vi skal sidde på bænke, puder og stole uden armlæn. Der bliver lidt mørkt i lokalet.
Slik og mobiler skal blive i lommerne