#8 Nye bøger 2020

15.01.21
Her er nogle af bibliotekets nye bøger, film og spil.

Listen indeholder bl.a. romaner, krimier, biografier, fagbøger, film og spil.
Som f.eks. disse, der også er på eReolen. Flere fra dokumentet kan findes der.

”Pauserne i solsortens sang” – af Rifbjerg, Klaus
Fin digtsamling af Rifbjergs digte, udvalgt at Theis Ørntoft. Nye Rifbjerg læsere kan begynde her, og garvede kan begejstres på ny

”Sats alt” – af Daws, Amy
Booker og Poppy var tætte barndomsvenner indtil Poppy pludseligt rejste. Nu, hvor Poppy vender tilbage til England efter 6 år i udlandet, kan de vel sagtens bo sammen, ikke? Glem alt om fysisk tiltrækning og forelskelse. Det vil bare ødelægge venskabet. Sportsromance for især kvindelige fans af sexede kærlighedsromaner.

99.4
”Frederik kronprins af Danmark Frederik”
Billedrigt værk, der gennemgår kronprins Frederiks liv årti for årti. For alle med interesse for kongehuset.

”Outlander - Skrevet med mit hjerteblod” – af Gabaldon, Diana - Outlander, 8. bind
Året er 1778. For første gang ser det ud til at de amerikanske oprørere kan vinde, men for Claire og hendes familie er der endnu mere tumultagtige revolutioner at tage hånd om.

”Min Kristin” – af Helleberg, Maria
Historisk portrætroman om den svenske adelskvinde Kristina Gyldenstjerne og hendes indflydelse i 1500-tallets Sverige, der var præget af krig, undertrykkelse og reformation. Farverig underholdning for de mange yndere af Hellebergs historiske kvindeportrætter.

99.4
”Stephanie - fra "Årgang 0" til frihed” – af Watt, Stephanie Siguenza van-der
Stephanie er vokset op som en del af tv-programmet "Årgang 0", der fulgte hende og hendes familie de første 18 år af hendes liv. Bogen er interessant for dem, der har fulgt med i serien og andre læsere med interesse i reality-tv.

32.26
”Mogensen & Kristiansen fra maskinrummet”
Den politisk interesserede kan her dykke dybt ned i det politiske "maskinrum", godt guidet på vej af de to politiske kommentatorer og rådgivere Peter Mogensen og Michael Kristiansen

64.12
”Vores bageeventyr” – af Jensen, Ditte Julie
Ditte Julie, tidligere deltager i "Den store bagedyst", inspirerer med opskrifter på festlige kager til børn. En bagebog for børnefamilier og alle andre, der godt kan lide flotte og pyntede kager

Klik på dokumentet herunder for at se hele listen og bliv inspireret

Filer