Det hittede i 2023

Her er jeres favoritter

De fysiske voksenbøger, som I lånte mest i 2023

I 2023 var I helt vilde med særligt tre bøger, som  har det tilfælles, at de er skrevet af forfattere bosiddende i Danmark. De to, I har lånt mest, er begge romaner. Den mest læste, 'Annas sang', fortæller historien om en jødisk pige fra en emigrantfamilie i København i 1930'erne, mens den anden, '11%', er en dystopisk fremtidsroman, hvor de resterende 11% af mændene er placeret på en avlsfabrik. Den tredje mest lånte, 'Elins død', er det 12. bind i krimiserien om Louise Rick. 'Elins død' er en dødspændende krimi, der ligesom sine 11 forgængere har været et lånehit.

Hvis du ikke nåede at låne og læse disse tre skønne bøger, så bare rolig! Vi har lagt dem alle nedenfor.

Digital læsefeber blandt de mindste!

I vores skønne kommune har børnene virkelig taget læsningen til nye højder! Børnene har lånt stakkevis af sjove, spændende og lidt fjollede børnebøger på e-reolen. De mindstes største læsehit i 2023 var 'Bamser, bomber og brødristere,' som er blevet lånt imponerende 380 gange – det er mere end 1 gang om dagen! og 2. pladsen ligger lige i hælene.

Der er tydeligvis en enorm læselyst blandt de mindste biblioteksbrugere, og det er fantastisk at se, hvordan læsningen bliver en integreret del af deres hverdag.

Har I ikke fået læst de mest lånte bøger endnu, så lån dem her!

 

Musikentusiaster går kommunen heller ikke ned på!

I året, der gik, har I fordybet jer i dejlig musik. Især klassiske toner har fyldt jeres ører. Imens streamingtjenester dominerer, glæder det os at se, at mange af jer stadig elsker at låne plader og cd'er fra biblioteket. Det er skønt at bevare den unikke oplevelse af at udforske musikken fysisk! Lad os sammen fortsætte denne musikalske rejse.

Hør eller genhør de 3 mest lånte artister her!