Gode bøger til læseklubben

02.07.20
Mangler din læsekreds læsestof?

Her er en række bøger som er gode at læse og drøfte i en læsekreds.
Som f.eks:

Hjorth, Vigdis  - Arv og miljø
Fire søskende og deres mor befinder sig i en arvestrid, da faderen i familien dør. To af søskendeflokken har brudt med familien pga. overgreb, men de andre vil ikke anerkende, hvad der er sket.
Findes også som ebog og lydbog

Helleberg, Maria - Kvinderne fra Thy
De voksne søstre Gerda og Ruth lever meget forskellige liv. Gerda i en boghandel i Thisted og Ruth lever det vilde liv i København med jazz og dans, og hun indleder et forhold til en SS-officer. Samhørende: Søstrene fra Thy
Findes også som ebog og lydbog.

Hendricks, Greer - Kvinden mellem os
Nellie skal giftes med Richard. Men forberedelserne til brylluppet generes af hans ex-kone Vanessa, der tilsyneladende er sygeligt jaloux. Noget er grueligt galt. Bogen er delt i to dele.
Findes også som ebog og lydbog

Tyler, Anne - Den blå tråd
Familien Whitshank er en tilsyneladende velfungerende familie, som har boet det samme sted gennem generationer. Gennem historiske tilbageblik fra 1920'erne og frem udfoldes den sande historie om familien.
Findes også som ebog og lydbog

Ekberg, Anna -  Kærlighed for voksne
Christian er gift med Leonora, der har opgivet sit job for at tage sig af deres syge – nu voksne - søn. Christian vil forlade hende til fordel for en yngre kvinde, og Leonora stiller ham et ultimatum.
Findes også som ebog og lydbog.

Derudover er der også relevante links m.m. til inspiration til snakkene.  

Find mere information og inspiration til jeres læsekreds her på siden

Alle materialer på listen kan reserveres. Man kan evt få hjælp her

Klik på dokumentet herunder for at se hele listen og bliv inspireret

Filer
Materialer