Bøger

Nyt på hjemmesiden

03.10.17
Vi opdaterer hjemmesiden og giver dig en række nye funktioner, så du kan få inspiration til nye lån, der passer lige til dig. Du vil få bedre og mere kvalificerede anbefalinger efterhånden som du får taget de nye muligheder i brug. Systemet gemmer ikke automatisk din adfærd på hjemmesiden. Det er de funktioner, du selv vælger til, der danner basis for systemets anbefalinger til dig. Med de nye funktioner, kan du:

Huske og dele  - Nu kan du lave rigtig mange huskelister. 

(Angående huskelister: Vi har før haft en del problemer med opdateringer og huskelister- så tag et print eller gem den som en fil -så er I på den helt sikre side - vi hjælper gerne med det. Spørg på dit bibliotek)

”Huskeliste funktionen” er blevet re-designet, så du nu kan lave endnu flere huskelister over bøger, film, artikler, musik og meget mere. Det nye er, at du ikke skal nøjes med én liste, men kan lave lige så mange du har lyst til. Du kan f.eks. holde styr på de bøger, du vil læse i sommerferien, bøger du har læst eller lånt. Opret en liste over tegnefilm og højtlæsning til dine børn og en liste over artikler til din doktorafhandling. 

En anden ny funktion ved listerne er, at du kan dele dem via e-mail eller Facebook til nogen du kender. Du kan også dele lister på roskildebib.dk, så andre brugere kan få glæde af dine lister. På samme måde kan du selv blive inspireret af hvad andre læser, ser af film m.m. ved at følge deres lister.

For at oprette og tilføje materialer til en liste, skal du være logget ind som låner. Når du har fundet et materiale, du gerne vil have på en liste, trykker du på knappen ”Mere” og vælger herefter ”Opret liste” eller ”Tilføj til liste”.

Din gamle huskeliste er flyttet. den ligger nu under punktet "Min Konto" når du scroller ned til "Mit bibliotek"

:listerminkonto

Give stjerner
Du kan bedømme bibliotekets bøger, film, spil og musik. For at give din bedømmelse skal du være logget ind som låner, hvorefter du kan markere, hvor mange stjerner (1 til 5) du vil give. Når du giver dine favoritter mange stjerner, få du anbefalinger der ligner dine favoritter. Jo flere anmeldelser du giver, jo bedre bliver anbefalingerne til dig. 

Dine anmeldelser er også med til at inspirere andre brugere. På forsiden af Roskilde BIbliotekernes hjemmeside vises et udsnit af de bedst bedømte titler. Bedømmelserne bliver delt af alle landets folkebiblioteker, så vurderingerne du ser, er et gennemsnit fra hele landets biblioteksbrugere. 

Følge emner, søgninger og forfattere - Klik på " Mere" knappen ( ses kun når du er logget på )
Emner

Få besked, når der er nyt indenfor et emne, du er særligt interesseret i. Du kan gemme dine søgninger og få besked, når der kommer nye titler som matcher din søgning. Dette kunne f.eks. være en passion indenfor bøger om kager eller en interesse for fotografering eller havearkitektur

postbillede2

Gemme Søgninger
Du kan gemme dine søgninger, når du er logget ind som låner, ved at klikke på ”Mere”-knappen under søgefeltet og herefter vælge ”Tilføj til søgninger jeg følger”. Du vil herefter få en besked på din konto.

soeggem

Forfattere og kunstnere
Du kan på samme måde let følge din favoritforfatter og din favoritkunstner og ligeledes få direkte besked under ”Min Konto”, når der er indkøbt nye titler af biblioteket. 

postbillede

Notifikationer / beskeder
Som noget nyt er der i toppen på din konto tre ikoner.

notif

Klokken viser det antal notifikationer du har fået siden, du sidst loggede dig på roskildebib.dk. Det gælder både søgninger, forfattere og lister du følger. De nye titler er markeret på listerne med en stjerne, så du ikke er tvivl om hvilke titler, det drejer sig om.

Bogen viser det antal reserverede materialer, du har klar til afhentning.

Udråbstegnet viser, hvis du har et ubetalt gebyr.

Oversigten over alle de lister, du har oprettet, forfattere og søgninger du følger, finder du nederst på ”Min konto” under ”Mit bibliotek”.

God fornøjelse med alle de nye muligheder.  Husk at jo mere du anmelder, opretter og følger lister, jo bedre vil de personlige anbefalinger til dig blive. 

Har du spørgsmål til ovenstående, så spørg på biblioteket eller send en besked via kontaktformularen.

Materialer