Anbefalet: Dejlige databaser for alle

14.03.19
Databaser fuld af viden og fri direkte adgang til tidskrifter, magasiner og tegneserier etc.

Et moderne bibliotek som det i Roskilde Kommune, giver også lånerne adgang til en hel masse databaser, som af gode digitale grunde ikke fylder på reolerne, når du kommer forbi.

Databaserne bugner af viden og er fri direkte adgang til for eksempel tidskrifter, magasiner og tegneserier, du kan læse online, efter du har downloadet dem.
Det kræver blot, at du er låner på biblioteket og bor i Roskilde Kommune for at få adgang.

Af Bente Christiansen, bibliotekar på Roskilde Bibliotekerne

Måske kender du til tidsskriftportalen RB digital med biblioteks-adgang til hundredevis af lækre engelsksprogede tidsskrifter. 

Nu er der kommet flere danske tidskrifter med oven i Datatid og Alt om data. Det er: Spis Bedre, IN, Alt om haven, Antik & Auktion Denmark, DinVinGuide, Alt om videnskab og Vi Unge
En af de gode ting ved RB Digital er, at der ikke er loft på antal af udlån. Du kan læse så mange, du har lyst til.  Find dem via roskildebib.dk. Søg på RBdigital

Er du mere til tegneserier har vi to gode bud, som er engelsksprogede.

Comics Plus giver ubegrænset adgang til tusinder af engelsksprogede tegneserier og graphic novels fra mere end 90 globale forlag med mere end 19.000 titler. Titlerne henvender sig til både børn og voksne, og du kan læse dem på computer eller i app.

Alle titlerne er på engelsk, og der er ubegrænset lån med syv dages lånetid og ubegrænset genlån.
Find dem via roskildebib.dk. Søg på Comic Plus.

Comics Plus har dog ingen af de berømte Marvel tegneserier, men der kommer RB Digital Comics dig til hjælp.
Her kan du få adgang til Marvel-universet i form af 188 titler.

Læs bl.a. de populære serier: X-Men, The Amazing Spiderman, Jessica Jones, Ms Marvel, Avengers, All New Wolverine, Deadpool og Captain America.
Find dem via roskildebib.dk. Søg på RB digital comics.

Materialer