Borgermøde om Roskilde Kommunes fremtid

Høring af planstrategien ’Ros Drøm’

Byrådet har udarbejdet forslag til en ny planstrategi, der er sendt i offentlig høring fra den 3. maj til den 28. juni 2023. Forslaget til ny planstrategi præsenteres under titlen 'Ros drøm' og sætter vision og retning for kommunens samlede udvikling.

Som en del af høringen afholdes der tre borgermøder og den 13. juni kl 19-21 afholdes det i Roskilde på Roskilde Bibliotek. Her vil bibliotekar Jan Johansen i samtale med politikere og borgere sætte scenen for drømmene om fremtidens Roskilde Kommune.  

Læs mere og tilmeld dig til borgermødet her.

Du finder borgermøderne her:

Den 13. juni i Roskilde på Roskilde Bibliotek 

Den 22. juni i Jyllinge i Fjordglimt

Den 26. juni i Viby i Cosmos

Lidt om navnet Ro:

Ro optræder i den ældste kilde, der findes om byens grundlæggelses myte; Lejrekrøniken. Lejrekrøniken er med al sandsynlighed skrevet af en gejstlig i Roskilde formentlig i sidste halvdel af 1100-tallet (efter Roskildekrøniken fra 1138 og før Saxo fra o. 1200). Lejrekrøniken er skrevet på latin og her staves navnet ”Ro”, hvilket det også oversættes til i den første oversættelse til dansk fra 1901 (Olrik). Roar er et senere navn, som optræder i sagnet om Roar og Helge, som findes hos Saxo (o. 1200) og den senere islandske Rolf Krakes saga (1200-1400-tallet).

Hvad er en planstrategi?

I planstrategien fremlægger byrådet sine overordnede mål for kommunens fremtidige udvikling. Byrådet har pligt til at vedtage en planstrategi i første halvdel af en ny byrådsperiode. 

Planstrategien er samtidig et svar på, hvordan Roskilde Kommune vil bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.

Roskilde byråd har på møde den 26. april besluttet at sendeplanstrategien i offentlig høring i perioden den 3. maj til d. 28. juni 2023. Der holdes tre borgermøder i høringsperioden: den 19. juni i Roskilde, den 22. juni i Jyllinge og den 26. juni i Viby. Der kan indsendes høringssvar og tilmeldes til borgermøder på www.roskilde.dk/indflydelse.