Trekroner

Få Trekroner på Fototeket

Hjælp os med at dokumentere Trekroners historie, mens den bliver skrevet.

Elsker du at bo i Trekroner og synes du, at din bydel bør være med i Roskildes Visuelle historie?
Det synes vi! Men vi har brug for din hjælp.

De sidste 20 år har Trekroner haft vokseværk. Det ses tydeligt på bydelen. Desværre afspejles det ikke i arkivets ellers store billedsamling. Vi mangler fotografier fra Trekroner. Derfor er vi interesseret i billeder af dit hus, din vej, dit yndlingssted eller noget helt andet.

Giv os ét eller flere fotos af dit Trekroner og vær med til at få Trekroner på Fototeket.

Hvad er Fototeket?

Fototeket er Roskilde Arkivernes online billeddatabase med 13.000 digitaliserede fotografier fra Roskilde Lokalhistoriske Arkivs billedsamling. Her kan du se gamle og nye fotografier af Roskilde By - også fra Trekroner.

Sådan deltager du:

Vi modtager papirfotos og digitale fotos. Vil du ikke skille dig af med dine egne fotos, låner vi dem gerne og skanner dem. Skanner du dem selv er det vigtigt, at de er i en god kvalitet, så de kan bevares for eftertiden.

Billedkvalitet:

Følg retningslinjerne her, så er der en god chance for, at billederne overlever de næste 20 år.

  • Scan i tiff-format
  • Scan i 300 dpi
  • Fortæl os hvem/hvad der er på billedet, hvor det er taget og hvornår det er taget
  • Udfyld en donationserklæring Fil modtagelseserklaering_2016.docx
  • Send billedet til os på lokal@roskilde.dk eller kig forbi arkivet og aflever billederne

Brug evt. fildelingstjenesten wetransfer.com hvis du har mange store billedfiler.

Hvad sker der med billederne?

Dine Trekronerfotos vil blive registeret og lagt på Fototeket. På den måde indgår de i vores store billedsamling, og alle kan fremover se dem på nettet. 

Vil du vide mere?

Skriv til os på lokal@roskilde.dk eller giv os et kald på tlf: 4631 5093. Du kan kan også besøge os i arkivets åbningstid tirsdag og torsdag ml. kl. 10-15.