Go' Morgen Roskilde

Se de kommende gæster

Go' Morgen Roskilde foregår den første fredag i hver måned kl. 9-10. Journalist Tomas Skov fra Roskilde Avis diskuterer aktuelle nyheder og nyhedsforbrug med en lokal gæst. 

Der indledes med en snak om gæstens nyhedsforbrug og hvor vedkommende får sine nyheder fra, dernæst følger en samtale om en lokal, en national og en international nyhed og der sluttes af med spørgsmål og kommentarer fra publikum.

De næste tre gæster er nu på plads, og dem kan I læse mere om her.

Vi glæder os til at jer over en varm god kaffe og en croissant. 

Lone Simonsen aka. Corona-Lone

1. april er det epidemolog og centerleder for forskningsprojektet PandemiX ved Roskilde Universitet, der er gæst og vil dele ud af sine nyhedsvaner. Lone Simonsen er under pandemien blevet kendt under navnet Corona-Lone, da hun som en af de førende forskere formidlede Corona for danskerne. 

Find din gratis billet her

Kristian Sondt

6. maj er gæsten Kristian Sondt, der er uddannet boghandler med 20 års erfaring og indehaver af forlagskonsulentfirmaet LICS og bogbranchens fagmagasin, Bogmarkedet. Begge foretagender, såvel som Kristian Sondt selv, er baseret i Roskilde.
Ikke overraskende fylder bøger en hel del for dagens gæst, der også er en flittig gæst på byens biblioteker, især i Jyllinge og Gundsømagle.

Find din gratis billet her

Gorm Rye Olsen

3. juni er morgenens gæst Gorm Rye Olsen, der er professor i globalisering og europæisering ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC. Gorm Rye Olsen er kendt som flittig bidragyder til samfundsdebatten med særlig interesse for blandt andet sikkerheds- og ulandspolitik.

Find din gratis billet her

Tags