Betjeningsområde på Roskilde Bibliotek

Ny betjeningsø på Roskilde Bibliotek

15.02.24
Vi har rykket lidt rundt på Roskilde Bibliotek.

Roskilde Bibliotek har fået et nyt betjeningsområde. Det nye betjeningsområde er en del af ønsket om at skabe et fleksibelt og inspirerende biblioteksrum, hvor den personlige betjening lige så vel kan foregå mellem bogreolerne. 

Du kan blandt andet opleve: 

  • At vi skruer op for betjeningen ude ved hylderne, hvor vi bruger mobilen til at søge materialer frem for dig.
  • En betjeningsdisk med en medbetjeningspc, og hvor du kan koble din egen computer til, og hvor vi kan assistere og hjælpe med søgninger.  
  • Et nyt fordybelsesområde, hvor du omgivet af bøger både kan finde ro i de bløde lænestole og være publikum til mindre arrangementer. 

Vi håber, at du med den nye indretning vil opleve, at bøger, udstillinger og arrangementer smelter endnu mere sammen, og du føler dig omgivet af læseoplevelser, hvor end du opholder dig i biblioteket. 

"Vi ønsker at inspirere til mere læsning ved at koble medarbejdere, bøger, aktiviteter og udstillinger endnu tættere på hinanden. Det skulle samtidig gerne give medarbejderne mere frihed i betjeningen af borgerne og gøre det lettere at betjene der, hvor materialerne er," lyder det fra Stine Staunsager Larsen, der er leder for Bibliotek og Borgerservice.