Operaanbefalinger fra Lotte Heise

11.03.23
Fem anbefalinger fra Medici.tv

Forfatter, radiovært og operaformidler Lotte Heise elsker opera! 

Som optakt til hendes opera-foredrag på Roskilde Bibliotek d. 23 marts, anbefaler hun fem favoritter fra Medici.tv, som er vores tilbud for feinschmeckere med interesse indenfor den klassiske musik. 

Siden indeholder 3500 musikalske værker filmet fra 1940’erne og frem til i dag, 1800 film inklusiv koncerter, operaer, balletter, dokumentarer og master classes, og der er over 120 live events om året.

Se hvordan du opretter en profil på Medici her.
 

Puccinis Tosca, Festspielhaus Baden-Baden, 2017
”Puccinis mesterværk om den temperamentsfulde sangerinde Floria Tosca og hendes elskede, maleren Mario Caravadossi, er en opera jeg kan se igen og igen.
Den magtsyge, på grænsen til det perverse, Scapia politichef for hvem hele Rom ryster, gør dette højspændte, skønne drama til en stærk, stærk oplevelse. Der er de skønneste arier, vild romantik totur og en stærk kvinde der i højeste grad tager sagen i egen hånd.”

Se den her: NEW: Puccini's Tosca (medici.tv)

Verdis Rigoletto, Opéra Bastille, Paris, 2016
”En pragtfuld opera fra Verdis geniale hånd om den ultimative kærlighed. Både den en far har overfor sin datter, selvom den næsten grænser til besættelse og så en ung uskyldig piges rene kærlighed til kynisk forfører. De skønneste melodier – typisk for Verdi og den arie der måske oftest synges under bruseren, nemlig "La Donna e mobile".”

Se den her: Verdi's Rigoletto (medici.tv)

Wagner’s Tannhäuser, Schiller Theater Berlin, 2014
”Wagners storslåede opera om riddertidens forkvaklede syn på kødelig kærlighed, har betaget mig siden jeg så den første gang som 12-årig i opera i München. Den rummer det hele. Ung kvindes kærlighed, der trædes under fode af ”helten”, som dog aldrig mente at gøre hende ondt. Noget af det vildeste, flotteste kor, samt den berømte ”Dich teure Halle” - som for alvor viser kærlighedens uskyld. Og så er der Wolframs sang til aftenstjernen, som kan få en sten til at smelte.”

Se den her: Wagner's Tannhäuser (medici.tv)

Mozarts Figaros Bryllup, Staatsoper Unter den Linden, Berlin, 2021
”Mozarts mesterhånd gør denne Opera Buffo til noget helt særligt. Den ene skønne arie, afløser en duet, en terzet, en kvartet ja, selv en septet. Det er musikalske lækkerier i en lind strøm, som leder tankerne hen på boblende champagne i høje slanke glas. Oh, Mozart, musikkens Gud.”

Se den her: Mozart's Le Nozze di Figaro (medici.tv)

Beethovens Fidelio, Zürich Opera House, 2004
”Beethovens eviggyldige opera om magtens misbrug er et højdepunkt i operaens historie – efter min mening. JEG elsker Fidelio og har set den mange gange.
Den er enkel på sin egen alligevel komplicerede måde. Det gode sejrer over det onde og det er svært ikke at juble og synge med når de to elskende mødes i ”O namenlose Freude”.”

Se den her: Beethoven's Fidelio (medici.tv)

Materialer