Naturtema

Se vores forårsprogram 2020

Forfatteraftener, foredrag og stort naturtema - se programmet her.

Når foråret for alvor for naturen til at spire og vokse, vil der samtidig på bibliotekerne i Roskilde udfolde sig en række arrangementer om livet i skove, moser, fjorden, fisk, fugle, insekter og meget mere.
Det er en national indsats med DR i front med Tv-serien Vilde vidunderlige Danmark.

Det nye på plakaten er, at den nyåbnede Bibliotekshaven i Roskilde også bliver en aktiv del af programmet. Blandt andet når komponist og strikkedesigner Albert Reinholdt Østergaard indtager den med jazz på sin kontrabas og fortæller om sine oplevelser på Cuba og at strikke på cubanske danseklubber.
Der er også et nyt samarbejde med Roskilde Museum, der mundret kalder sig for: Så syng da Roskilde.
Det er en række fællessang-arrangementer i byrummet, der skal få roskildenserne til at bryde ud i sang.

Foredrag og forfattere på besøg

Forfattere og foredrag er en vigtig grundstrøm i bibliotekernes liv, også i foråret 2020.
Borgerne kan blandt andet høre RUC-forsker Kenneth Reinicke tale om manderoller med afsæt i Erlend Loe i slutningen af januar. Journalisterne Thomas Ubbesen og Anne Haubek har været på rundrejse i det gamle Østeuropa og fortæller, om hvordan det egentlig går med naboerne i øst, det sker den13. februar i Roskilde.

Du kan 26. februar kan du opleve Simon Kratholm Ankjærgaard, journalist og forfatter til bogen Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet, fortælle den dramatiske og medrivende fortælling om genforeningen.

Lotte Kirkeby Hansen, der er nomineret til DR’s romanpris besøger Roskilde Bibliotek 2. april og Anne Elisabeth Jessen kommer forbi Viby Bibliotek 18. marts og fortæller om sin sønderjyske slægtsroman Om hundrede år.
I den

20. februar er det kvinderne bag podcasten Fries Before Guys, der møder Sille Kirketerp Berthelsen som har skrevet, Med hjertet og kussen i laser – volume 2, til en samtale om seksualitet, kroppe, krænkelser og de private fortællingers potentiale med Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn på deres podcast Fries Before Guys.

Bibliotekerne er også musikalske venner

Roskilde Festival fylder 50 år i år, det finder sin behørige plads i bibliotekernes program i både forår og efterår. Derudover er der samtale og koncert under BEAT:LITT med Lise Westzynthius & Bjørn Rasmussen 25. februar. Mathias Hammer fortæller 14. april om Beethoven i anledningen af 250-året.
Der er Eric Clapton-foredrag 2. april på Jyllinge Bibliotek af musikjournalist Thomas Ulrik Larsen og jazzkoncert 8. februar på Gadstrup Bibliotek med sangerinden Veronika Mortensen og hendes makker guitarist Per Møllehøj.

I børnehøjde får Roskilde Bibliotek besøg af Katrine Bille fra DR Ramasjang, der læser højt af nogle af sine yndlingsbøger. Du kan bygge insekthotel 7. april ved Gadstrup Bibliotek, sammen med Nanna fra Danmarks Naturfredningsforening og en gåtur til Gadstrup Mose med snak om insekterne.

Meget af det vi plejer

De seks biblioteker tilbyder en stor buket af børneteater, fællesskaber om bøger, film, musik familieliv, husflid, hjælp til it med mere.

Se programmet her nedenfor eller hent det på et af kommunens seks biblioteker eller i bogbussen på en af 15 holdepladser.