Sommerunderholdning 40 år

24.06.19
Kom med til den populære klassiker i børnehøjde

Første koncert er 4. juli med Katrine Bille & Band i Amfiteatret, Folkeparken 

For 40’ende gang i træk er der Sommerunderholdning for børn i Roskilde hver torsdag i skolernes sommerferien.
De fleste gange i Amfiteatret i Folkeparken men også andre steder i byen.

Årets program ser sådan her ud
- Fem torsdage i juli kl. 10-10:50 
04. juli - Katrine Bille & Band, Amfiteatret i Folkeparken.
11. juli - Mek Pek & Habbasutterne, Amfiteatret i Folkeparken. 
18. juli - Anna Spejlæg & Sangkufferten, Klosterparken ved Algade 31
25. juli - Muddi & Salamidrengene, Amfiteatret i Folkeparken
01. august - Kalles Store Trommeshow, Amfiteatret i Folkeparken

Mek Pek trækker flest
Der plejer at komme mellem 500 og 2.500 hver gang. 
Mek Pek og Palle Pirat er dem, der historisk har trukket det største publikum.
Mek Pek gør det stadig gang efter gang med ”Amfien” og skråningerne helt fyldt. Måske også i år! 

Internationalt børneår i 1979  
Sommerunderholdning fandt sted første gang i 1979.
Det var FN’s internationale børneår, og lige præcis den begivenhed blev startskuddet til børnekoncerterne.
De første år var det Roskildes daværende egnsteater Rimfaxe, der stod for det. Siden har det været Roskilde Bibliotekernes opgave.