Børn i Syrien. Foto Watad
Børn i Syrien. Foto Watad

Vær med i Danmarksindsamlingen

Gør en god gerning, og hjælp med at samle ind til udsatte børn i Syrien.

Sådan lyder budskabet fra den 11. januar, når DR Ramasjang og en række samarbejdspartnere engagerer landets børn i den gode sags tjeneste. 

Tegn en tegning til de ældre på det lokale plejehjem, saml skrald omkring din skole, eller bag en kage til en, du holder af. Det er opfordringen, når DR Ramasjang, Friluftsrådet, FDF og landets biblioteker samler ind til Danmarks Indsamling 2021 sammen med de yngste danskere - en tilbagevendende hjælpeaktivitet, der hidtil har engageret tusindvis af landets børn.

Fra den 11. januar og frem til Danmarks Indsamling den 6. februar udløser hver god gerning en donation på 20 kroner fra Novo Nordisk Fonden. Pengene går til et Danmarks Indsamling-projekt i Syrien til gavn for coronakrisens børn.



Registrer din gode gerning
Registrér dine gode gerninger på dr.dk/godegerninger Herfra kan man også printe sit velfortjente godhedsdiplom.

Som skole, organisation eller institution kan man skrive til boern@roskilde.dk. Så sørger børnebiblioteket for at jeres gode gerninger bliver registreret.

Fakta:
10 bud på gode gerninger:

• Indsaml noget skrald
• Hjælp dyrene i naturen / haven
• Hjælp din nabo
• Bag en kage til en, du vil glæde
• Ring / skriv til dine bedsteforældre
• Send en hilsen til nogen på et plejehjem
• Hjælp nogle nybagte forældre
• Gå en tur med en ven / nabo / familiemedlem
• Gør en tjeneste for nogen
• Læs en historie højt for et andet barn

Om Danmarks Indsamling-projektet i Syrien
Novo Nordisk Fondens donation går til et Danmarks Indsamlings-projekt i Syrien. Projektet administreres af Røde Kors og bidrager aktivt til FN’s Verdensmål. Røde Kors støtter krigsramte børn og unge i Syrien med at genopbygge deres mentale og fysiske sundhed samt styrke deres evne til at skabe sig en bedre fremtid.

Læs mere om Danmarks Indsamling 2021 på danmarksindsamling.dk